Statsrevisorer langer ud efter dansk e-arkiv


Publiceret d. 14. juni 2007 kl. 15.02


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Du leder forgæves efter et kunstværk på hjemmesiden Kunst Indeks Danmark, hvis det først er blevet købt af et dansk museum i de seneste fem år.

I 2002 overtog Kulturarvsstyrelsen hjemmesiden efter Statens Museum for Kunst, og siden da har det ikke været muligt for museerne at opdatere deres samlinger.

Det finder Statsrevisorerne "bekymrende" efter, de har læst om problemet i en rapport fra Rigsrevisionen. Statsrevisorerne er valgt af Folketinget og tæller blandt andre Mogens Lykketoft (S) og Helge Adam Møller (K).

Kritik bygger på for høje forventninger
Henrik Jarl Hansen, kontorchef i Kulturarvsstyrelsen, mener, at statsrevisorerne har haft for store forventninger til, hvor hurtigt det ville tage at indføre det nye system.

Rigsrevisionen hæfter sig ellers ved, at Kulturarvsstyrelsen i 2004 regnede med, at det nye system "kunne foreligge færdig ved udgangen af 2005."

"Man kan godt sige, at vi har fået den færdiggjort lidt senere end forventet fra starten, men Kunst Indeks Danmark har jo været der hele tiden. Det er kun den nye version, der er blevet en smule forsinket," forsvarer Henrik Jarl Hansen sig.

Den nye version af Kunst Indeks Danmark er lige nu i testfasen og forventes nu klar inden for et par uger.

Har måttet prioritere
De fem år er blevet brugt til en helt ny hjemmeside med nyt design, nye søgefunktioner og hvor kunstværkerne bliver bedre præsenteret - blandt andet med større brug af billeder.

På grund af ophavsretsproblemer vil billederne dog kun være i 250 pixels x 250 pixels.

Samtidig har museerne fået et system, Regin, der automatisk kan uploade kunstoplysningerne til registret.

Derfor skulle de sidste fem års kunsthistorie relativt hurtigt kunne opdateres, når systemet kommer i brug.

Henrik Jarl Hansen ville gerne have gennemført det nye indeks med hjemmeside hurtigere, men han synes ikke, det er et større problem, da man stadig har kunnet søge i de gamle kunstværker.

Perioden på fem år for et nyt system skyldes ifølge Henrik Jarl Hansen, at Kulturarvsstyrelsen overtog en række registre i starten af årtusindet fra museer og andre styrelser.

Styrelsen har skullet opgradere de fleste og har derfor måttet prioritere i opgaverne indtil da.

Også problemer med andet register
Rigsrevisionens rapport afslører også, at en række museer ikke er på et andet register for den danske kulturhistorie, "Museernes Samlinger".

Det er et lovkrav at indberette central, men Kulturarvsstyrelsen kan ikke tvinge selvejende museer med, da de selv bestemmer tempoet for registreringen.

Henrik Jarl Hansen oplyser, at arbejdet med begge registre nogenlunde har fulgt budgetterne.

"Set fra vores side går det godt," siger han.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Især jobsøgning via sociale netværk kræver en vis takt og tone. Læs her en række gode råd til at fremstå professionelt, når du netværker.
24. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | (1) | læs »

To eksperter vurderer, hvordan udsigten til job ser ud for de mange fyrede it-folk fra henholdsvis IBM og CSC. Faktisk har de flere kort at spille på.
24. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

De indsatte kan glemme alt om mobiler i landets fængsler, hvor der hersker strenge regler på området.
24. maj 2012 kl. 12.22 | læs »





 
White papers
The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

Læs i denne Computerworld Guide fra september 2010, hvordan du undgår, at din virksomhed drukner...

Få i denne Computerworld Guide fra februar 2011 indsigt i kommunernes erfaringer og fremskridt...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.