Linux-supportere: Microsoft kan ikke sagsøge os

Microsoft kan ikke undgå at ramme nogle af sine egne kunder, hvis virksomheden langer ud efter Linux-folket for patentbrud.

Computerworld News Service: Microsoft skyder sig selv i foden, hvis virksomheden vælger at sagsøge Linux-brugere for patentbrud, mener direktøren i Linux Foundation, Jim Zemlin.

"Realiteten er, at Microsoft ikke vil sagsøge en eneste. Det er ikke i virksomhedens forretningsinteresse at sagsøge sine kunder," siger han.

Jim Zemlin er så sikker i sin sag, fordi de fleste virksomheder, der bruger Linux også bruger produkter fra Microsoft.

Patent-problematikken har fået øget opmærksomhed i Linux Foundation, efter Microsoft har indgået aftale med Novel, der udgiver Suse Linux og andre Linux-distributører om ikke at sagsøge virksomhederne for patentbrud.

Microsoft truer kun

Microsoft mener, at Linux bryder med 235 af virksomhedens patenter. Virksomheden har dog ikke uddybet i detaljer, hvilke patenter det drejer sig om.

Kritikere mener, at Microsofts patent-oprustning mod Linux skal afskrække og skabe usikkerhed blandt virksomheder, som overvejer at bruge Linux.

Jim Zemlin mener, at kontrakterne ligner en tom trussel.

"Microsoft bruger kontrakterne til at skabe en opfattelse af en risiko, der i realiteten ikke eksisterer," siger han.

Google støtter open source

Flere af de mest indflydelsesrige Linux-udviklere og -designere bakker op om Jim Zemlin og Linux foundation.

"Open source er sikkert at bruge for os," siger Chris DiBona, der er Googles open source program manager.

"Det vil overraske mig, hvis Microsoft ikke har patenter tilknyttet Linux. Spørgmålet er, om de vil gøre krav på patenterne. De virksomheder, der bruger Linux behøver ikke at frygte patent-retssager," siger Mark Radcliffe fra advokatfirmaet DLA Piper, der rådgiver virksomheder i spørgsmål om intellektuel ejendomsret.

Mark Radcliffe mener, at Microsoft står i en vanskelig situation, fordi virksomheden ikke kan undgå at ramme nogle af sine egne kunder, hvis virksomheden begynder at sagsøge virksomheder for patentbrud.

"Jeg tror, at Microsofts aftale med Novell var et fejlskud. Microsofts handlinger viser, at Linux er kommet for at blive og enhver konkurrent vil gøre, hvad virksomheden kan, for at bremse Linux," siger han.

Oversat af Christian Carlsen

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S