Faresignaler blev overset før folkeskole-flop

Overbelastning og høje svartider førte til massivt it-kaos den 9. maj, hvor tusinder af folkeskoleelever måtte opgive at gennemføre en it-baseret afgangsprøve i biologi.

Nu viser det sig, at Skolestyrelsen i april flere gange spurgte leverandøren Cowi, om firmaet var sikker på, at det kunne levere et færdigt system til afgangsprøven.

Det skete, fordi Cowi og firmaets partnere havde tekniske problemer med et system til obligatoriske test, som kører på samme platform. Ved en generalprøve havde dette system netop leveret lange svartider ved stor belastning.

Det fremgår af en række dokumenter og mailkorrespondencer fra Skolestyrelsen, som Computerworld har fået aktindsigt i.

Cowi så ingen sammenhæng
Skolestyrelsen var dels bange for, om de tekniske problemer også gjaldt for systemet til afgangsprøverne, dels om problemerne betød, at Cowi ikke havde ressourcer nok til at arbejde på afgangsprøverne.

Cowi afviste en sammenhæng, og Skolestyrelsen stillede sig tilfreds med en risikovurdering, hvor Cowi lovede, at systemet med 95 procent sikkerhed ville virke.

Computerworlds aktindsigt omfatter evalueringen af generalprøven for de obligatoriske test.

De obligatoriske test er ikke det samme som afgangsprøverne, men systemerne bag er begge leveret af Cowi, og bygger også begge på den såkaldte evalueringsplatform.

"Disse sæt er testet fuldt ud"
Evalueringen viste en række problemer, blandt andet høje svartider.

Skolestyrelsens it-konsulent fra Devoteam spurgte derfor ind til, om fejlene også kunne forekomme i afgangsprøverne.

"Ingen af dem har direkte sammenhæng til FAP (folkeskolens afgangsprøve, red.). FAP afvikles med et konkret og begrænset antal testopgaver. Besvarelsen af disse sæt er testet fuldt ud," svarede Cowi i en rapport.

Bad ikke om evaluering
Ugen efter foretog Cowi driftprøver på afgangsprøvesystemet, men Skolestyrelsen valgte ikke at bede om en evaluering af disse prøver.

"Vi spurgte, om generalprøven af testene gav anledning til ændringer af afgangsprøverne. Svaret var nej, og derfor bad vi ikke om en specifik evaluering af driftsprøverne på afgangsprøverne. De kørte jo uden problemer sidste år," siger Tine Bak, kontorchef i Skolestyrelsen.

Aktindsigten viser ganske rigtigt, at den it-baserede afgangsprøve året inde fungerede mere end tilfredsstillende. Der er dog sket ændringer i systemet siden da, fordi det er blevet bygget sammen med evalueringsplatformen.

Ingen toptunet it-organisation
Tine Bak understreger, at også risikovurderingen, hvor Cowi lovede at foretage både funktions- og driftstest på systemet, betød, at Skolestyrelsen tog det roligt.

I bagklogskabens klare lys fortryder Tine Bak beslutningen.

"Vi skulle have fulgt mere op på driftsprøverne. Det har vi lært. Vi regnede med, at vi købte ydelsen, for vi har ikke en toptunet it-organisation herinde, som har styr på alle detaljer," siger hun.

"Der må vel være en noget bedre it-organisation i selve undervisningsministeriet. Kunne I ikke have brugt den?"

"Jo, men vi har købt en serviceydelse af Cowi. I den ligger, at de skal vurdere deres underleverandører og foretage driftsprøver på en hensigtsmæssig måde," siger Tine Bak.

Nemt at sige bagefter
Det mener Karsten Sten Pedersen, projektchef hos Cowi, grundlæggende også, at Cowi har gjort. Systemet blev driftstestet efter planen - dog kun i udviklingsmiljøet af hensyn til de obligatoriske test, der kørte på selve evalueringsplatformen samtidig.

"Man kan altid bagefter sige, at man burde have testet mere," siger han.

Først aftenen før prøven, valgte Cowis partner @ventures at teste systemet i driftsmiljøet. Her brugte @ventures et testværktøj, der simulerede 6.000 brugere. Desværre viste det sig, at en simuleret bruger ikke svarede til en folkeskoleelev i kød og blod.

Ingen ressourceproblemer
Aktindsigten viser også, at Skolestyrelsen spurgte Cowi, om leverandøren havde ressourcer nok til at arbejde med afgangsprøverne. Også i dag afviser Karsten Sten Pedersen, at problemet lå her. Cowi og firmaets partnere havde både mandskab og tid nok til prøverne.

Omkring 39.000 elever var til en ekstra prøve på papir efter prøvefloppet.

En vurdering fra Danmarks Lærerforening lyder på, at det har kostet cirka 9,5 millioner. Kommunerne har selv måttet afholde udgiften, efter undervisningsminister Bertel Haarder for nyligt afviste at betale.