Danskerne vil ikke betale for bredbånd

En ny undersøgelse fra analysehuset Wilke viser, at danskerne generelt er blevet mere interesseret i det lynhurtige bredbånd og i at modtage internet, fjernsyn og telefoni via den samme forbindelse.

I oktober 2006 var kun 27 procent af danskerne interesseret eller meget interesseret i de høje hastigheder.

I dag er tallet steget til 47 procent, og samtidig er det i dag kun 36 procent, der ikke er interesseret i fiber mod hele 58 procent for et år siden.

"Over det seneste års tid har der været markant mere fokus via medier og reklamer, og samtidig er der også blevet skabt en del opmærksomhed lokalt i form af energiselskaberne," forklarer Kris Østergaard, der er seniorkonsulent hos Wilke.

I øjeblikket graver 15 danske fiberselskaber, ejet af elselskaberne, de lynhurtige optiske kabler ned i jorden.

Samtidig er alle de etablerede internetudbydere i gang med at øge hastighederne på kobbernettet.

Skår i glæden
Her stopper festen dog også, for den øgede interesse medfører ifølge den repræsentative undersøgelsen ikke en øget lyst til at betale for fiberbredbånd eller højhastighedsbredbånd på kobbernettet.

Hele 60 procent finder det ligefrem usandsynligt eller meget usandsynligt, at de skifter til en anden TV, internet og telefoniløsning inden for det næste år.

"Det er jo paradoksalt, at man kan se en væsentlig stigning i interessen, men at man samtidig kan se en så stor gruppe, som finder et skifte usandsynligt," lyder det fra Kris Østergaard.

Det er blandt andet de såkaldte triple play-løsninger, der er salgsargumentet, når energiselskaberne og de etablerede internetudbydere skal sælge højhastighedsbredbånd.

"Så der ligger en stor kommunikationsopgave forude. Når der er så mange, der finder det usandsynligt at skifte, skal du virkelig formå at sælge merværdien til kunderne," siger Kris Østergaard fra Wilke.

Ser ikke mulighederne
Den udfordring understreges af danskernes svar på, hvilke fordele der er de vigtigste ved fiberbredbånd og højhastighedsbredbånd.

Ganske vist svarer 19 procent, at fordelen er en billigere samlet regning på TV, telefoni og internet, og 15 procent mener, at fordelen er en hurtigere internetforbindelse.

Men idéen om det intelligente hjem, hvor der er adgang til alt via den samme forbindelse falder samtidig lidt til jorden.

For eksempel mener kun 0,2 procent, at det er en vigtig fordel at kunne bestille film via TV'et, og kun to procent vurderer, at det er en vigtig fordel med ét kontrapunkt for alle tjenester.

"På det punkt er vi stadig relativt umodne i forhold til at se mulighederne, og dermed er der også en stor kommunikationsopgave for dem, der gerne vil sælge produkterne," siger Kris Østergaard.

Han peger på, at tallene til dels også skyldes, at de mere avancerede ydelserne over højhastighedsbredbånd fortsat er få.

"Ydelser som digitalt TV og Video On Demand er stadig relativt umodne produkter," siger Kris Østergaard.