Artikel top billede

Vis mig dit skrivebord, Poul-Henning Kamp

Selvom favoritprogrammet er en Unix-kerne bliver fritiden brugt på alt andet end computere. Open-source-udvikleren Poul-Henning Kamp viser sin computers skrivebord frem.

"Der er ikke meget spræl i dit skrivebordsbillede. Hvorfor ser det sådan ud?"

"Det hænger sammen med, at jeg er en af de gamle Unix-folk, og jeg har bare aldrig fået opdateret til noget, der kan tage et billede, eller fundet et billede, jeg gider kigge på hele dagen.

Det er X11-systemets standard baggrundsbillede, og normalt er det helt dækket af vinduer, så jeg lægger dårligt mærke til det."

"Hvilket program bruger du mest på din arbejdscomputer?"

"Det meste af det jeg laver, er programmering under Unix, så det er en Xterminal og en editor, og så går det bare derudaf.

FireFox fremfor Internet Explorer

"Hvilket program bruger du mest på din hjemmecomputer?"

"Jeg er selvstændig, så når jeg ikke arbejder, så laver jeg sådan noget som at slå græs. Og det behøver jeg ikke en computer til."

"Internet Explorer eller FireFox?"

"Firefox. Det er den der virker.

Internet Explorer kører kun under Windows, og det bruger jeg ikke. Så er den ikke længere. Men selvom jeg havde kørt Windows, så havde jeg nok brugt FireFox alligevel."

"Hvad er dit favoritprogram?"

"Men nu er jeg en lidt speciel type, fordi jeg selv sidder og skriver programmer, så favoritterne er nok noget, jeg selv har skrevet.

Og så er favoritprogrammet nok FreeBSD-kernen. Det er en dejlig udfordring at sidde og rodde med den."

Alle bør lære at programmere

"Hvilket program er det værste at bruge?"

"Det er svært for mig, at pege på et stykke software som mit ynglingshadeprogram, for hvis noget skulle opnå den klasificering, så skulle det være noget, jeg var tvunget til at bruge, og der er der heldigvis ikke i øjeblikket.

"Der er mange programmer, som jeg synes er noget elendigt skrammel rent fagligt set, hvor man tænker, at udviklerne ikke har tænkt sig om."

"Har du nogle gode tips og tricks til, hvordan man får mere ud af sin computer?"

"Jeg ville nok sige, at man skulle tage at lære at programmere, for computere åbner sig op på en helt anden måde, hvis man kan programmere dem selv.

Det behøver ikke være benhård maskinkode-programmering, men bare med et simpelt sprog som Pearl eller Python kan man pludselig mange flere ting med sin computer.

På den måde slipper man af med mange frustrationer som 'hvorfor kan man ikke få den til at ...', for hvis man kan programmere kan man altid 'få den til at ...'

Så mit råd er, at bruge en computer til det, den er beregnet til: at blive programmeret."




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

SAP Project Manager

Bunker Holding A/S

Director of Technology
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere