Forskningsnettet får flere farver

Danske forskere med hang til klyngecomputere, enorme datamængder og GRID-computing kan godt klappe i hænderne.

Forskningsnettet, som er det højhastighedsnetværk, der forbinder de danske universiteter og forskningsinstitutioner, er i nemlig i færd med at skifte sort/hvid teknologien ud med lys i alle regnbuens farver.

Det fortæller Jan Ferré, der er seniorkonsulent hos Uni-C.

Lys i flere spektre
I praksis betyder udskiftningen, at Forskningsnettet i stedet for kun at kunne sende en enkelt farve lys igennem fibrene, nu kan sende mange forskellige spektre af lys igennem det samme kabel på samme tid.

Og det giver plads til mange flere dataforbindelser på samme tid, uden at de enkelte datastrømme generer eller forsinker hinanden.

Meningen med de mange farver er, at landets forskningshold skal kunne lave kredsløb til fornuftige penge i den periode, de har brug for det.

Dermed kan forskningshold få deres helt egen bølgelængde og dermed betragte nettet som et lokalnetværk.

Og det er et godt alternativ til de hidtidige muligheder, hvor man har været henvist til at købe sine egne fibre. Den slags foregår typisk på langtidskontrakter og er ifølge Jan Ferré forrygende dyrt.

Den umiddelbare løsning, at route trafikken, er heller ikke en mulighed for forskerholdene.

"Forsinkelsen bliver alt for stor," siger Jan Ferré.

Millisekunder har stor betydning
En browser er ligeglad med, om datapakkerne kommer et millisekund før eller senere. Men for visse forsknings-projekter har det stor betydning, at der i kredsløbet står nogle routere, som først skal samle data op og sende det videre.

"For langt de fleste af os er det ligegyldigt, om data kommer frem et millisekund før eller senere," siger Jan Ferré.

Men forsinkelserne har især betydning for projekter, der benytter sammenkoblede computere. Hvis den ene ikke kan komme videre, før den har fået data tilbage fra den anden, har det selvfølgelig betydning, at man har sit eget net, fortæller Jan Ferré.

Med opgraderingen af Forskningsnettet bliver det muligt at lave mange flere lokalnet, fordi forskningsholdene kan få en ekstra farve, hvis det bliver nødvendigt, forklarer Jan Ferré.

Danmark kommer på niveau
I resten af Norden og Europa har de andre landes forskningsnet i et stykke tid gjort brug af teknologien, som tillader flere farver i fibrene. Når det danske Forskningsnet først nu får farver, skyldes det ifølge Jan Ferré, at der er tale om store investeringer, som skal kunne afsættes for at give mening.

"I sidste ende er det et spørgsmål om, hvornår folk er klar til at bruge det. For det er mange penge," siger Jan Ferré.

Det koster omkring 40 millioner kroner at opgradere Forskningsnettet til den nyere teknologi. De penge dækker selve nettet, men det kommer også til at koste noget ude på selve institutionerne, når de skal håndtere informationerne lokalt.

"De skal også have noget fiber, der ligger lokalt, så de kan få informationerne videre. Og det har de ikke været så gode til," siger Jan Ferré.

Fiber helt ud til skrivebord
"De flere farver kommer jo reelt ikke helt ud til skrivebordet. De lander i en eller anden forskningsnet-POP (point of presence), og derfra skal man så have en lokalfiber ud til at håndtere den ene farve, som man har bestilt," siger Jan Ferré.

Ifølge Jan Ferré koster det ikke meget at trække en ekstra kilometer lysleder ud lokalt. Så længe det kan foregå i eksisterende kabelbakker og ikke skal graves ned.

Derfor er det mere en ændret indstilling end nyt udstyr, der skal til for at opgradere forbindelsen til Forskningsnettet ude på universiteterne.

Data udenom firewall
Det er mest en indstilling til, at man fører fiber helt derud, hvor folk skal bruge det," siger Jan Ferré.

Men også universiteternes villighed til at lade forskernes netværk gå uden om firewall'en i specielle situationer, skal håndteres rigtigt, mener Jan Ferré.

"Hvis mit laboratorium skal samarbejde med dit, så skal vi ikke sinkes af, at firewall'en kun er på en gigabit, når vi bruger 10-gigabit udstyr," siger Jan Ferré.