Farvel til to direktører og minus 26 millioner

Udviklings- og konsulenthuset Ciber Danmark sagde sidste år farvel til en stribe medarbejdere heriblandt to direktører. Fyringerne hjalp ikke på bundlinjen, der igen endte på minus 26 millioner kroner

Løfter fra moderselskabet om at konvertere gæld til aktiekapital er vigtigt for Ciber Danmark, der igen i 2006 måtte notere sig et underskud på minus 26 millioner kroner. Egenkapitalen forsvandt allerede i 2005, hvor den endte på minus 8,6 millioner kroner

"Det var også sidste år to store offentlige it-projekter til fast pris, der spolerede vores forventninger om overskud," siger Lars Klausen, administrerende direktør for udviklings- og konsulenthuset Ciber Danmark.

To offentlige portaler

De underskudsgivende projekter er dels den statslige miljøportal, der integrerer samtlige de amtslige miljøsystemer, dels et vedligeholdelses-projekt for Vejdirektoratet.

Planen var, at de to underskudsgivende opgaver skulle have været afsluttet i begyndelsen af 2006, men "i realiteten har vi kæmpet med de to projekter indtil fjerde kvartal sidste år," lyder det fra Cibers direktør.

Derudover gjorde også av, at Ciber Danmark mistede sin mangeårige kunde Det europæiske Miljøagentur i et offentligt udbud

Fyldt med minusser

Regnskabet er så fyldt med minusser og store røde tal, at det var en betingelse fra revisorernes side, at moderselskabet konverterer en væsentlig del af gælden til aktiekapital.

"Faktisk er det også blevet en konkurrenceparameter, at vi har et stort moderselskab i ryggen og udviklingscentre i USA og Indien," siger Lars Klausen.

Tæt på nul

Han forventer et resultat i år meget tæt på nul, og at Ciber Danmark fra 2008 og frem skal give overskud.

"Vi prioriterer overskud højere end vækst og mangler på trods af de mange afskedigelser igen medarbejdere. Det er bare andre kompetencer, vi har brug for," erklærer Lars Klausen.

Blandt de konkurrenter Ciber Danmark ofte møder er WM-data, Ementor, TietoEnator og ind imellem også mindre lokale selskaber som ProActive og Netcompany.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Er jeres mødelokaler sikre nok?

    Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS