Profil forlader dansk Unix-gruppe efter 10 år

Sekretariats-leder i DKUUG, Hanne Vilmann, forlader posten efter 10 år i foreningen. Opsigelsen har ingen sammenhæng med intern uro, hedder det.

Artikel top billede

Hanne Vilmann er den anden profil, der forlader DKUUG på få måneder.

Efter mere end 10 år i foreningen Danish Unix User Group, DKUUG, forlader Hanne Vilmann sin stilling som sekretariatsleder.

"Jeg har fået et nyt spændende arbejde, hvor jeg skal koncentrere mig om pr, marketing, branding og events - de ting, som jeg synes er sjove. Det glæder jeg mig helt vildt til," fortæller Hanne Vilmann.

Hun ønsker endnu ikke at oplyse navnet sin kommende arbejdsplads.

Sidste arbejdsdag for den snart forhenværende sekretariatsleder er fredag den 31. august, men det er ikke ensbetydende med, at det danske open source-miljø har hørt det sidste fra Hanne Vilmann.

"Det regner jeg ikke med. Så nem er jeg ikke slippe af med," siger hun.

Ingen sammenhæng med intern uro

Foreningens formand Donald Axel beklager sekretariatslederens opsigelse, og understreger samtidig, at der ingen sammenhæng er med den turbulens, der har præget den seneste tid i foreningen.

"Hanne Vilmann har været ansat igennem mange år og det er vel ikke så unaturligt, at hun nu søger nye veje og
formentlig også en bedre løn," siger han.

Hanne Vilmann er den anden profil, der forlader foreningen inden for få måneder.

I maj forlod Peter Toft således bestyrelsen i protest mod et bestyrelsesmedlem, der havde udleveret fortrolige oplysninger til tredje part.

Han kaldte dengang episoden 'pinlig' og som noget, der 'gik ud over hans moralbegreber'. Peter Toft opfordrede efterfølgende DKUUG's bestyrelse til at trække sig. Det skete dog ikke.

Fremtiden er sikret

Donald Axel beklager, at de to profiler nu er fortid i foreningen, men gør det samtidig klart, at der stadig er en fremtid for foreningen, der snart kan fejre sit 25 års jubilæum.

Fredag mødes den med Dansk Standard for at diskutere ODF-formatet.

"Jeg havde gerne set, at Peter Toft og Hanne Vilmann havde deltaget i dette meget perspektivrige arbejde, men jeg er glad for at kunne sige, at vores nuværende bestyrelsesmedlemmer faktisk har mange gode resultater bag sig og forhåbentlig også foran sig fremover," siger han.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job