Kontroverser om ophavsrets- og varemærkebrud er ikke en fremmed verden for Google.

Google revser blogger for brug af Google-logo


Publiceret d. 23. august 2007 kl. 08.31


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Læs mere

Computerworld News Service: Søgegiganten Google har været ude med riven for at stoppe en London-baseret blooger, Frank Fuchs, som brugte Googles beskyttede logo på sin personlige hjemmeside.

Sagen kommer på et tidspunkt, hvor Google kritiseres for at misbruge andre virksomheders beskyttede varemærker uden tilladelse.

På Frank Fuchs hjemmeside, som er en guide til, hvordan man som virksomhed opnår at blive listet på større lokale søgemaskiner, kan man finde navne på søgemaskiner som Yahoo Local, Ask City og Google Maps.

Vildledning af kunder
På hjemmesiden bringer han en kort beskrivelse af søgetjenesten flankeret af søgemaskinens navn.

Ifølge et indlæg på bloggen modtog Frank Fuchs for nylig en mail med emneteksten "Uautoriseret brug af Google-logoet" fra Googles særlige gruppe for håndhævelse af varemærker.

I mailen bliver Frank Fuchs advaret mod at bruge logoet uden eftertrykkelig, skriftlig tilladelse fra Google:

"Uautoriseret brug af varemærket (...) vildleder kunder til at tro, at der er en forbindelse mellem Dem og Google. Og det svækker Googles varemærke og navn, som udelukkende bør kunne sættes i forbindelse med Google."

Hvorfor lige mig?
Herefter opfordrer Google-holdet Frank Fuchs til inden for syv dage at bekræfte, at han vil fjerne logoet fra sin hjemmeside og afholde sig fra at bruge det i fremtiden uden en skriftlig tilladelse.

I en svarmail bøjer Frank Fuchs sig for kravet, men undrer sig over, hvorfor netop han er blevet udpeget som lovovertræder:

"Af ren nysgerrighed: Jeg tjener ikke penge på hjemmesiden, men leverer blot en oversigt over søgetjenesterne og videresender faktisk folk til jer. Og der er millioner af hjemmesider, som bruger jeres logo til at reklamere for deres egen kommercielle ydelser. Så hvorfor har I udvalgt netop mig?" skriver han, men får dog intet svar tilbage.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Google i denne sag.

Vrede forfattere
Kontroverser om ophavsrets- og varemærkebrud er bestemt ikke en fremmed verden for Google.

Virksomheden sagsøges i øjeblikket i forbindelse med sit bogscanningsprojekt, Google Books Library Project, hvor bogudgivelser i scannet form bliver offentliggjort på Googles hjemmesider.

Amerikanske forfatter- og forlagssammenslutninger mener, at Google bør indhente tilladelser fra forfattere, for at kunne scanne ophavsretsbeskyttede udgivelser fra diverse biblioteker.

Men Google hævder, at projektet holder sig inden for lovens rammer.

I lignende retssager om ophavsretsbrud bliver Google sagsøgt af både det franske nyhedsbureau AFP og flyselskabet American Airlines.

Oversat af Pola Rojan



Alle artikler om:
Ophavsret, Samfund, Blog


Kommentarer


Forsiden lige nu

Google har i denne uge afholdt udviklerkonferencen I/O i San Francisco. Se her hvad søgegiganten kunne præsentere af nyskabelser.
17. maj 2013 kl. 16.06 | læs »

Linus Torvalds har haft travlt. Den næste udgave af Linux-kernen er på trapperne, og det bliver den største kodeommøblering i mange år.
17. maj 2013 kl. 15.29 | læs »

Apples iPhone 4S klarer sig markant dårligere end konkurrenterne i test om mobildækning i det danske landskab. Læs, hvordan kritikken modtages af Apple.
17. maj 2013 kl. 14.24 | (4) | læs »

Sagen om Pirate Bay-stifteren, der har haft adgang til Nordeas hovedcomputer og kunders konti, blev politianmeldt af Nordea i Danmark, hævder banken. Men andre steder fremgår det, at det var politiet, der henvendte sig til Nordea.
17. maj 2013 kl. 14.57 | læs »





Ledige it-job på Jobworld

IT-Driftschef, Herning-området
Skandinavisk Computer Rekruttering A/S




 
White papers
Essensen af information governance er: "Implementering og styring af fælles regelsæt og...

Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

En lang række virksomheder er blevet afhængige af en bred vifte teknologier, der bl.a. skal være...

 


Mest læste seneste uge

Hvis du følger disse 12 gode råd, vil du sørge for, at din pc altid fungerer optimalt, og at sikkerheden er i top.

Hold godt øje med disse 11 advarselstegn. Og skrid straks til handling, hvis du falder over bare én af dem.

Galaxy S4 er smækfyldt med innovative funktioner, men også med en del gøgl. Er det for meget? Få vores dom over Samsungs nye topmodel.

For mange vil valget af ny Android-mobil stå mellem Samsung Galaxy S4 og HTC One. Men hvilken skal du vælge? Vi giver dig overblikket og peger på fordele og ulemper ved de to supermobiler.

Skal du have ny topmobil, og vil du gerne spare flere tusinde kroner? Se her hvordan du kan gøre.