Leder: Overvågningens pris

Computerworld mener: Danmark føler fortsat efterdønningerne fra terroranslaget mod World Trade Center i New York den 11. september for seks år siden.

Efter flere års lovgivningsarbejde er den sidste brik i den danske terrorlovgivning nu på plads.

Resultatet bliver en detaljeret kortlægning af danskernes samtaler og kommunikation via internettet og telefonen.

Fra midten af september skal tusinder af danske virksomheder minutiøst registrere al datatrafik fra telemaster og internetudbyderes logfiler.

Enestående indblik
Det skaber i sig selv et enestående indblik i danskernes adfærd på de elektroniske net.

Men implementeringen af logningsbekendtgørelsen er ikke hele historien om vores gennemovervågede samfund.

Big Brother, det allestedsnærværende overvågningssamfund, er ikke længere en spekulativ fremtidstrussel, men en konkret nutidsrealitet.

Videokameraer og avanceret teknologi holder i hidtil uset omfang øje med alle borgere, som det fremgår af Computerworlds nye artikelserie om perspektiverne af det nye danske overvågningssamfund.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om den massive overvågning overhovedet er et problem.

Flere meningsmålinger har fastslået, at danskernes tiltro til offentlige myndigheder er stor, og lysten til at føle sig tryg gennem overvågning er markant. Den store danske antiterror-lovpakke blev gennemført med bred politisk opbakning, uden nogen større folkelig interesse og debat.

Skred
Men trangen til tryghed og tilliden til, at vi har et samfund, som kun vil os det bedste, rokker ikke ved, at der i de senere år er sket et grundlæggende skred i balancen mellem på den ene side behovet for at kunne opspore terrorister og grov kriminalitet - og på den anden side hensynet til privatlivets fred, som er forankret i ukrænkelige menneskerettigheder.

Danmark ligger desværre allerede i dag godt til på ranglisten over lande med de værste overtrædelser af borgerrettigheder - og med den nye terrorlovgivning har vi gode forudsætninger for at rykke endnu længere op ad den liste.

Vi må nødvendigvis - og anstændigvis - sætte perspektiverne af det nye danske overvågningssamfund til debat, frem for ukritisk at antage, at mere overvågning er mere tryghed.

Hvor har vi den nødvendige debat om de teknologiske valg, når it-systemer bliver taget i brug i logningens tjeneste?

Hvor er de nødvendige analyser, der kan afdække, om de massive investeringer i overvågningsteknologi og de økonomiske byrder, der pålægges telesektoren og andre virksomheder, giver økonomisk mening?

Hvem overvåger dem, der våger over os?

Hvordan kan vi vide, at den massive overvågning og alle de data, den genererer, ikke med tiden bliver genstand for misbrug? Samfundsregimer ændrer sig, politiske ideologier skifter.

I de seks år siden 11. september forandrede verden, har justitsminister Lene Espersen (K) gang på gang ladet vægtskålen vippe i retning af efterforskningsmyndigheders behov.

Det er ikke vanskeligt at forstå. Men nu står vi med et massivt overvågningsapparat, hvis lige vi aldrig før har oplevet.

Derfor har vi også et helt åbenlyst behov for at nyvurdere balancen mellem tryghed og sikkerhed på den ene side og basale borgerrettigheder og økonomisk fornuft på den anden - og drøfte med hvilke midler vi sikrer den balance.

Fru justitsminister, lad os tage bindet af øjnene og beskue det nye overvågningssamfund med et åbent sind.

Læs meget mere om overvågningssamfundet i Computerworld i den kommende tid.