Nederlag til Microsoft i sag om OOXML


Publiceret d. 27. august 2007 kl. 12.58 | Antal kommentarer (11)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
ComputerViews: Dokumentudvalget under Dansk Standard, der rådgiver om OOXML's fremtid som åben standard, kunne fredag blive enige om ikke at være enige, og det kan gøre livet rigtig surt for Microsoft.

Det lyder lidt knudret, men der er den konklusion, man må læse ud af udvalgets indstilling til Dansk Standard.

De tekniske uklarheder har simpelthen været for mange til, at udvalget har kunnet ISO-stemple den allerede opnåede ECMA-godkendelse.

Udvalget har således ikke givet en indstilling til stemmeafgivelse til Dansk Standard.

Det er ensbetydende med, at det danske udvalg ikke anbefaler et såkaldt 'approve', der giver grønt lys for en utvetydig anbefaling til ISO om et dansk ja til godkendelse af OOXML-formatet.

Tekniske uklarheder
Enigheden i dokumentudvalget rækker så langt som til at sige, at der er flere tekniske uklarheder i OOXML, og de hindrer interoperabilitet.

Herefter hører enigheden op, og striden står om vigtigheden af disse tekniske uklarheder.

Modstanderfløjen med Oracle og Foreningen af open source-leverandører (OSL) i spidsen sætter en tyk streg under, at disse tekniske problemer skal rettes før Dansk Standard giver grønt lys til ISO, det såkaldte approve-stempel.

Tilhængerne mener, at man skal klø på med godkendelsen og efterfølgende rette de tekniske problemer.

Reglerne siger nej
Computerworld er kommet i besiddelse af den stemmeseddel, som Dansk Standard skal bruge til at tilkendegive Danmarks endelige beslutning overfor ISO, og på den står følgende:

"If a national body votes affirmatively, it shall not submit comments. If a national body finds the DIS unacceptable, it shall vote negatively and state the technical reasons."

Det kan oversættes til, at hvis der er tekniske uklarheder, så skal der stemmes imod, hvilket i dette regi kaldes for 'disapproved'.

Der er i øjeblikket enighed i dokumentudvalget om, at der er tekniske uklarheder, og det er nu op til Dansk Standard at tage stilling til, om de er markante nok til, at der skal skrives 'disapproved' på stemmesedlen eller, om uklarhederne er så ubetydelige, at der kan stemmes 'approved'.

Det tegner dog til, at indsigelserne mod de tekniske problemer i samspil med formuleringen af reglerne for afstemningen kan blive en alvorlig lussing til Microsoft og OOXML.

40 ankepunkter
Modstanderne vil kæmpe med næb og klør for, at de tekniske uklarheder bliver tungen på vægtskålen, og de har gjort deres forarbejde grundigt.

ODF-tilhængerne har således en liste med 40 tekniske uklarheder, som de mener, kan danne fundament for et nej til OOXML som åben ISO-standard.

Listen var oprindelig på 140 punkter, men er blevet barberet ned til den nuværende størrelse i forbindelse med udvalgsmødet i fredags.

Den endelige beslutning fra Dansk Standard offentliggøres 3. september.

ComputerViews er en særlig analyseform, som Computerworld anvender. Læs mere om ideen bag ComputerViews her.




Kommentarer - Debatoversigt


Næppe nej
1 indlæg

Folk er en stor ting
3 indlæg

Uvederhæftig journalistik
1 indlæg

Misvisende artikel om dansk udvalg vedr OOXML
6 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Især jobsøgning via sociale netværk kræver en vis takt og tone. Læs her en række gode råd til at fremstå professionelt, når du netværker.
24. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | (1) | læs »

To eksperter vurderer, hvordan udsigten til job ser ud for de mange fyrede it-folk fra henholdsvis IBM og CSC. Faktisk har de flere kort at spille på.
24. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

De indsatte kan glemme alt om mobiler i landets fængsler, hvor der hersker strenge regler på området.
24. maj 2012 kl. 12.22 | læs »





 
White papers
The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

Få i denne Computerworld Guide fra februar 2011 indsigt i kommunernes erfaringer og fremskridt...

ISO 27001 er internationalt anerkendt som en struktureret metodologi til informationssikkerhed og...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.