Artikel top billede

"Vores arbejde er baseret på den definition af åbne standarder, som står i beslutningsforslaget fra Folketinget, så beslutningen fra Dansk Standard kommer ikke til at betyde noget," siger Marie Munk, kontorchef i It- og Telestyrelsen.

Det offentlige blæser på beslutning om OOXML

Det får foreløbig ingen betydning i det offentlige, at OOXML ikke umiddelbart er blevet godkendt af Dansk Standard.

Dansk Standards beslutning om ikke umiddelbart at godkende OOXML som en åben standard får ingen indfllydelse på det offentliges beslutning om at satse på både ODF og OOXML. Det er meldingen fra It- og Telestyrelsen i dag.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Videnskabsminister Helge Sander, men kontorchef i It- og Telestyrelsen Marie Munk forklarer, at Dansk Standards beslutning ikke får nogen indflydelse på processen med at indføre åbne standarder i Danmark.

"Vores arbejde er baseret på den definition af åbne standarder, som står i beslutningsforslaget fra Folketinget, så det kommer ikke til at betyde noget," siger Marie Munk.

Samtidig er It- og Telestyrelsen i fuld gang med pilotforsøg, som skal bruges til at lave vejledninger, der belyser interoperabilitet mellem de to standarder.

"Vi tager afsæt i vores egne forsøg, som vi er i gang med sammen med en række offentlige myndigheder," siger Marie Munk.

Forventer godkendelse

Marie Munk forklarer, at styrelsen har deltaget som observatør i Dansk Standards arbejde. En proces, styrelsen forventer på et tidspunkt kan føre til en ISO-godkendelse af OOXML-standarden.

"Vores fortolkning er, at man vil arbejde på at løse de problemer, som har været årsag til Dansk Standards kommentarer," siger Marie Munk.

Den samme melding kommer fra Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen.

"Nu synes jeg, vi skal slå koldt vand i blodet, for vi ved jo ikke, hvad det her ender med," siger Michael Aastrup Jensen.

Han mener, at Danmark skal passe på ikke at binde sig til ISO godkendte standarder.

"Der er jo en masse andre åbne standarder i det offentlige som aldrig bliver ISO-standarder," siger Michael Aastrup og tilføjer:

"Det er en bonus, hvis OOXML bliver ISO-godkendt, men vi skal gå efter vores egne forsøg," siger Michael Aastrup Jensen.

En holdning De Radikales it-ordfører Morten Helveg Petersen bakker op om.

"Umiddelbart ændrer det ikke den køreplan, vi har lagt, hvor vi er blevet enige om at overvåge markedet det næste år," siger Morten Helveg Petersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere