Masseopsigelser koster CSC Danmark 200 mio.

Massevis af medarbejdere forlader CSC Danmark med penge i hånden. Fratrædelsespakke udløser stort underskud.

It-koncernen CSCs' danske datterselskab har strikket en frivillig aftrædelsesordning sammen, der er blevet meget populær hos de ansatte.

"Aftalen slår igennem på bundlinjen med 100 til 200 millioner kroner og er som sådan en væsentlig årsag til, at vores resultat efter skat er faldet fra et overskud på 17 millioner til et underskud på 86 millioner kroner," fortæller Jesper Kryhlmand, administrerende direktør, CSC i Danmark.

120 af CSC's ansatte har sagt ja til aftalen.

Ifølge kommunikationschef Line Ørskov er det ikke ualmindeligt, at medarbejdere i CSC har arbejdet 30-40 år i virksomheden først under Datacentralen og siden CSC, og at det betyder særlige aftrædelsesvilkår og økonomisk favorable pakker.

Slet ikke som forventet

En anden væsentlig årsag til den store tilbagegang for CSC er, at forretningerne for koncernens datterselskab Airline Solutions slet ikke har udviklet sig som forventet af ledelsen.

CSC-koncernen består af fire selskaber - CSC Datalab, CSC Airline Solutions, CSC Scandihealth og CSC Consulting Group - hvor kun Airline, der blandt andet har systemer til billetreservation og lufthavnsadministration på agendaen, har skuffet fælt.

"Luftfartsbranchen har været spændt hårdt for og investeringsmæssigt udviklet sig i en anden retning, end vi havde regnet med," siger Jesper Kryhlmand.

Sidste år forventede Kryhlmand, at CSC ville opleve en vækst på niveau med markedets, men sådan gik det slet ikke.

"Moderselskabet CSC Corp. satte gang i en omfattende restrukturering på verdensplan, som blev gennemført sidste år. Først i løbet af 06/07 har vi endeligt kunnet opgøre de økonomiske konsekvenser for koncernen i Danmark og effekten på vores bundlinje," siger CSC-direktøren.

Chefen på pension

På vores breddegrader har CSC sagt farvel til sin hidtidige organisation, der geografisk omfattede Danmark, Norge, Sverige, Finland og en smule af Baltikum.

Samtidig har CSC's nordiske chef Peter George sagt sin stilling op og er gået på pension.

"Fremover skifter vi navn fra CSC Nordic til CSC Northern Europe og i praksis betyder det, at vi bliver til en superregion, og at England, Irland, Holland og Sydafrika føjes til de eksisterende lande," forklarer Jesper Kryhlmand.

Det er ifølge Kryhlmand kundesammenfald, der er baggrunden for, at Sydafrika er med i den nordeuropæiske region.

"Fremover har Nick Wilson, som jeg refererer til, ansvaret for regionen," siger Jesper Kryhlmand, der forventer mærkbare synergieffekter af, at den nordiske region er blevet en betydelig større geografisk enhed.

10 milliarder til vækst

Herudover har CSC på verdensplan skudt en decideret vækst-kampagne i gang med tilnavnet Program Accelerate.

Der er sat mere end 10 milliarder kroner af til opkøb og andre initiativer, der kan gavne væksten, og de penge regner Kryhlmand også med, at CSC Danmark skal nyde godt af.

Konkurrencemæssigt er CSC oppe mod blandt andre IBM, KMD, EDS og Accenture alt efter, hvilken type opgave, der skydes efter.

Forventningerne til indeværende regnskabsår er ifølge regnskabsmeddelelsen "pæn vækst," men direktøren er på grund af de børsetiske regler desværre ikke i stand til at konkretisere, hvad ledelsen mener med "pæn vækst."

TDC-aftale til to mia.

Af bemærkelsesværdige begivenheder i det forgangne regnskabsår fremhæver ledelsen en udvidelse af Codan/TryggHansa-aftalen, der handler om videreudvikling af selskabets mainframe-baserede applikationer.

Dertil aftaler med Domsstolsstyrelsen og Skat samt en aftale med Forsvaret, der omfatter en ESDH-implementering med ikke mindre end 10.000 brugere.

Kryhlmand selv nævner en to milliarder kroners-kontrakt med TDC, der har den konsekvens, at CSC overtager 145 TDC-medarbejdere, og at CSC fremover klarer driften af TDC's interne nordiske koncernnet og levering af alle it-infrastrukturydelser.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job