Terrorister kommunikerede på åbne WLAN-netværk

Medlemmerne af den tyske terrorcelle udviste stor forsigtighed, når de kommunikerede med hinanden via trådløse netværk.

Flere tyske medier har i dagene efter, at en tysk terrorgruppe blev anholdt, kunnet berette, at terroristerne var meget forsigtige i deres interne kommunikation.

Ifølge Bild.de havde den ene af de tre anholdte terrorister, Fritz, som regel en bærbar computer med sig, som han brugte til at søge efter WLAN-netværk, der ikke krævede kodeord.

Når han så havde fundet et netværk, skrev han en mail – som han ikke sendte, men i stedet gemte under "Kladder".

De medsammensvorne kunne dermed benytte sig af den samme fremgangsmåde, fordi de også kendte adgangskoden til email-programmet på nettet.

Emailen blev aldrig sendt, men terroristerne kunne alligevel læse, hvad de andre skrev.

Skrev til Pakistan

Ifølge Sueddeutsche.de var det dog alligevel internettet, der i sidste ende fældede de tre terrorister, der indtil videre er sat bag tremmer.

Selvom terroristerne også forsøgte at sløre deres kommunikation med terrorlederen i Pakistan ved at benytte de åbne WLAN-netværk, når de sendte emails, fandt de amerikanske myndigheder alligevel i efteråret 2006 frem til modtageren i Pakistan.

De tyske myndigheder fandt derefter frem til den harmløse tyske borger, der ufrivilligt havde lagt IP-adresse til de sendte emails fra Tyskland, og det ledte til syvende og sidst politiet på sporet af terroristerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere