Aviserne taber slaget om debatten på nettet

Klumme: Nichemedier som computerworld.dk og ingeniøren.dk kan håndtere debatten på nettet, De store aviser kan åbenbart ikke.

Artikel top billede

Nyhedsavisens debat nåede sit højdepunkt, da debattørerne kastede sig over dokumentarfilmen “Den hemmelige krig”.

Filmens instruktør, Christoffer Guldbrandsen, deltog. Mogens Lykketoft deltog. Nyhedsavisens chefredaktør deltog. Og en masse såkaldt almindelige mennesker deltog.

Derfra gik det ned ad bakke for debatten på avisen.dk, som Nyhedsavisens websted hedder, og nu er den ikke længere værd at følge, selvom der løbende er tilføjet stadig flere restriktioner for at styre fri af de værste perfiditeter.

Sådan er det gået før. Politiken, TV2, DR. You name it. Alle har de lukket eller begrænset debatten på deres websteder, fordi det i løbet af kort tid bliver noget snavs.

Nichemedier kan

Andre kan. Dette udmærkede organs websted, computerworld.dk, har en fortrinlig debat. Der er lødige, indsigtsfulde og lærerige kommentarer.

Artiklerne bliver uddybet, perspektiveret og ind imellem fejlrettet af vidende, velskrivende og venlige kommentatorer. De er ikke filminstruktører, estimerede politikere eller chefredaktører. De er almindelige mennesker. Og dog.

De er almindelige mennesker med en fælles interesse: informationsteknologi. Mange af dem er fagfolk, andre amatører.

De behandler hinanden med respekt. De holder sig (stort set) til emnet.

Og de fleste har forstået, at deres kommentar skal tilføje noget nyt for at have værdi for de øvrige. Debatten fungerer, fordi debattørerne har et interessefællesskab og holder debatten inden for dette.

Knyttere læsere til mediet

Der er flere, der kan. For eksempel saabklubdanmark.dk og ingenioren.dk. Fælles for de succesrige debatfora er interessefællesskabet. Nichemedierne kan håndtere debatten, omnibusmedierne kan ikke.

Et godt debatforum og tilhørende debatklima knytter læserne tættere til mediet og får dem til at komme tilbage oftere.

Det har meget stor værdi, og når kommentarerne tilmed hæver kvaliteten af artiklerne, er værdien uvurderlig.

Nichemedierne er klare vindere i dette spil. Omnibusavisernes problem er, at de skal favne bredt og være noget for alle. Læserne har ikke en fælles interesse at samles om, og så bliver man nemt uvenner.

Mere flirteri

Kan omnibusmedierne gøre noget? Der er med mellemrum forslag om at fjerne anonymiteten. Hvis kommentatorer skal identificere sig med deres korrekte identitet, vil de – lyder argumentet – opføre sig bedre.

Desværre vil det ikke gå sådan. Snarere tværtimod. Hvis kommentatorerne kender hinandens identitet, bliver de mere personlige i deres angreb på hinanden.

De flirter i øvrigt også mere (se link til Guardian, der beskriver en grundig undersøgelse af anonyme kontra ikke-anonyme debatter).

Avisen.dk har besluttet, at det er slut med anonyme debattører. Det vil næppe gøre den store forskel.

Så kan man vel fjerne debatten helt? Omnibusmedierne har godt indhold, og det må vel være nok? Men den holder heller ikke.

Indhold var gud

Indhold er gud, sagde vi engang. Sådan er det ikke mere. Nu er det samtalen og fællesskabet, det handler om. Det er her, publikum er.

Nogle af de mest succesfulde medier har slet ikke indhold. Digg producerer ikke indhold. YouTube producerer ikke indhold. MySpace, Facebook og så videre. Det handler om fællesskab.

Så omnibusmedierne kan producere nok så fint indhold, men et par minutter efter offentliggørelsen lander det alligevel på et eller flere sociale medier, hvor publikum, debatten – og pengene er.

Omnibusmedierne er ved at tabe kampen om samtalen.

Avisen.dk’s tema om den hemmelige krig.

Guardians artikel om anonymitet eller ej i online debatter.

Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Annonceindlæg fra Kommando

Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job