Analytikere: Der er VMware og alle de andre

Reportage:VMworld er ved at runde af, og amerikanske analytikere peger på, at konferencen har bevist VMwares store dominans inden for virtualiserings-teknologien.

Artikel top billede

Mendel Rosenblum fra VMware takker af for VMworld 2007.

San Francisco:VMworld-konferencen synger på sidste vers i form af hård rock, der kommer ud af højtalerne i det store auditorium i Moscone Centeret i San Franscisco, hvor den fjerde VMworld-konference så småt er ved at blive pakket sammen.

Som et effektfuldt punktum på konferencen gik stifter og teknisk direktør, Mendel Rosenblum fra VMware, som den sidste taler på den store scene og gav en demonstration af selskabets nyeste produkter og sit syn på fremtiden inden for virtualisering.

"Vi kan håndtere hukommelse og workload med virtualisering og mange andre ting, men det er først når den brede it-branche får øjnene op for teknologien, at idéerne vil vælte ind. Det er vores håb for fremtiden," sagde Mendel Rosenblum som afskedssalut.

Han understregede sin store glæde ved at møde så mange interesserede mennesker på en konference, der er vokset fra 7.500 tilmeldte deltagere i 2006 til over 10.000 personer i år.

Virtualiseringens Microsoft

Og han kan være en stolt og glad mand, for VMworld 2007 har ifølge flere analytikere markeret, at VMware sidder solidt i førersædet i forhold til konkurrenterne og med hensyn til teknologiske landvindinger.

"Når det kommer til dominans på markedet, så er VMware virtualiseringen-verdenens svar på Microsoft uden yderligere sammenligninger," siger Gordon Haff fra analyseselskabet Illuminata til Computerworld.

Han har fulgt virtualiserings-verdenen i flere år og især de amerikanske selskaber, og peger på, at VMwares succes smitter af på hele branchen på det voksende marked for virtuelle maskiner.

"Det bliver især spændende at se, hvordan Citrix' køb af XenSource vil udmønte sig. Men traditionelt har Citrix fokuseret på desktoppen, hvorimod VMware især er stærke i serverrummene, selvom selskabet jo sidder godt på alle virtualiserings-områder," forklarer han.

VMware og de andre

Gordon Haff vurderer, at VMware sidder på op mod 80 procent af virtualiserings-software på markedet. Det tal er er lidt lavere sat end Bob Gill fra analysehuset The Infopro, der anser VMware for at sidde på hele 90 procent af softwaremarkedet.

"Man skal jo huske på, at samtlige store selskaber, der arbejder med vitualisering, har VMware-software i en eller anden form. Det er jo ikke så firkantet, at enten har man det ene selskabs eller det andet selskabs software. Det er en blandet verden," fortæller Bob Gill til Computerworld.

Han mener, at de fleste andre virtualiserings-selskaber forsøger at finde nicher, hvor VMware ikke dominerer.

"Men som det ser ud lige nu, så er der VMware og alle de andre, hvilket jeg synes er blevet tydeliggjort her på VMworld 2007," lyder det fra Bob Gill.

Om den vurdering holder stik vil der måske være et andet svar på ved næste VMworld, der løber af stablen i februar 2008 i den franske by Cannes.

Til den tid vil Microsoft have lanceret beta-versionen af Windows Server 2008, hvor virtualisering vil spille en væsentlig rolle i styresystemet.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job