Konkurrencestyrelse ignorerer ulovlige jobkarteller


Publiceret d. 17. september 2007 kl. 13.01


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Konkurrencestyrelsen har i årevis forsømt at gribe ind mod jobkarteller, selv om den burde have grebet ind.

Sådan lyder kritikken fra fagforbundet HK, efter EU i et svar til socialdemokraten Ole Christiansen i sidste uge tilkendegav, at jobkarteller strider mod EU's konkurrenceregler.

"Styrelsen har været inddraget i lovforberedende arbejde og er blevet spurgt direkte til det her i Folketinget. Alene ordet jobkarteller burde have fanget styrelsens opmærksomhed." siger politisk konsulent Morten Skov fra HK Privat.

Der har vel heller ikke været noget, der forhindrede styrelsen i at forespørge i EU-systemet, hvis den var i tvivl, mener han.

Ansvar skal placeres
Morten Skov mener, at ansvaret i sidste ende ligger hos ministeren, men der bør også kigges på, hvem der har sendt hvad til hvem.

"Selvom der ikke foreligger domme, har styrelsen en pligt til at gribe ind overfor karteller. Den har jo vidtgående beføjelser", siger han.

Han henviser til, at styrelsen jævnligt foretager razziaer i andre sager, hvor konkurrenceloven overtrædes.

Styrelse i arbejdstøjet
Morten Skov fra HK Privat opfordrer Konkurrencestyrelsen til at få gjort noget ved de nuværende jobkarteller hurtigst muligt.

"Det haster," siger han.

Han tør ikke spå om antallet af medarbejdere, der har været bundet af aftaler i den tid, styrelsen ikke har grebet ind.

Styrelse kryber i flyverskjul
Gentagne gange har fagforeningen IDA forsøgt at få styrelsen til at gøre noget ved jobkartellerne.

I september 2006 afviste en kontorchef fra Konkurrencestyrelsen her på computerworld.dk, at styrelsen burde gribe ind på opfordring fra IDA.

"Konkurrenceloven omfatter ikke løn- og arbejdsforhold. Derfor har jeg vanskeligt ved at se, at aftalerne skulle have nogen relevans i forhold til konkurrenceloven," sagde Bente Skovgaard, kontorchef i Konkurrencestyrelsen dengang.

Også overfor ministre har konkurrencestyrelsen ladet forstå, at styrelsen ikke kan gribe ind.

Helt tilbage i 2004 fik beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) nemlig et §20 spørgsmål fra de Radikale.

Her blev han direkte spurgt om jobkarteller strider mod konkurrenceloven.

Ministerens forelagde spørgsmålet for økonomi og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), der indhentede en udtalelse fra sin styrelse, Konkurrencestyrelsen.

Styrelsen ville her ikke helt afvise, at jobkartellerne kan stride mod konkurrenceloven.

"Hvorvidt det er tilfældet, må afgøres ved en konkret undersøgelse og vurdering af, om klausulen begrænser konkurrencen mellem virksomheder mærkbart. En sådan undersøgelse omfatter dels en nærmere afgrænsning af, hvilket marked der er tale om og dels en vurdering af de pågældende virksomheders stilling på markedet samt markedets struktur, udvikling mv." skriver styrelsen.

"Der har indtil nu ikke været afgørelser vedrørende sådanne sager. Det skal understreges, at aftaler om løn- og arbejdsforhold er ikke omfattet af Konkurrenceloven, jf. lovens § 3".

Siden dengang har styrelsen altså ikke reageret overfor jobkartellerne, der har bundet mange medarbejdere i især it-branchen.

Computerworld har forsøgt at få styrelsen i tale, men Konkurrencestyrelsen oplyser, at man ingen kommentarer har til sagen på nuværende tidspunkt.

Vi ville gerne have spurgt Konkurrencestyrelsen om, hvorfor den ikke har grebet ind tidligere, hvorfor den intet har gjort for at undersøge, om jobkartellerne har været i strid med EU-regler, samt hvorvidt styrelsen har tænkt sig at gribe ind mod jobkartel-aftaler fremover.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Især jobsøgning via sociale netværk kræver en vis takt og tone. Læs her en række gode råd til at fremstå professionelt, når du netværker.
24. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | (1) | læs »

To eksperter vurderer, hvordan udsigten til job ser ud for de mange fyrede it-folk fra henholdsvis IBM og CSC. Faktisk har de flere kort at spille på.
24. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

De indsatte kan glemme alt om mobiler i landets fængsler, hvor der hersker strenge regler på området.
24. maj 2012 kl. 12.22 | læs »





 
White papers
Essensen af information governance er: "Implementering og styring af fælles regelsæt og...

Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

En lang række virksomheder er blevet afhængige af en bred vifte teknologier, der bl.a. skal være...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.