Syv farlige forbruger-teknologier

Hej Stephan
Jeg er fuldstændig enig. Biometri bliver solgt som både identifikations- og autentificerings-teknologi, men det kan aldrig blive andet end førstnævnte. Jeg ser også en lurende sikkerhedskatastrofe i en større "bevidstløs" udbredelse af biometri.
Nu handler artiklen jo som udgangspunkt om teknologier, som mange brugere allerede idag anvender dagligt. Selvom sælgere af biometri gør, hvad de kan, så er vi nok endnu ikke dér med biometri - heldigvis!

Knud Henrik Strømming skrev:
Hej Stephan
Jeg er fuldstændig enig. Biometri bliver solgt som både identifikations- og autentificerings-teknologi, men det kan aldrig blive andet end førstnævnte. Jeg ser også en lurende sikkerhedskatastrofe i en større "bevidstløs" udbredelse af biometri.

Du mener forhåbentlig at biometri aldrig kan bruges til andet end authenficering og bortset fra krimnel forensics ikke til identifikation !!!

DU er måske ikke omkræmsom på den såkaldte on-vcard match eller biometrisk kryptering, hvor man sikrer at kontrollen er ren 1-1 match og kun kan ske med borgerens medvirken.

Nu handler artiklen jo som udgangspunkt om teknologier, som mange brugere allerede idag anvender dagligt. Selvom sælgere af biometri gør, hvad de kan, så er vi nok endnu ikke dér med biometri - heldigvis!

Det er som altid med voldsomme teknologier vigtigt at kræfterne i tide fokuseres på at gøre de trigtigt.

Man har jo allerede lavet nogle meget alvorlige fejl med f.eks. pas, overvågningskameraer og DNA-registerer uden sikkerhed.

Jeg mener faktisk præcis, hvad jeg skrev. Biometri kan bruges til identifikation, men ikke til autentifikation (og sådan hedder det altså på dansk).

Som det sikkert er dig bekendt, så består et adgangskontrolsystem af tre elementer:

1. Identifikation. Systemet spørger brugeren: "Hvem er du?" Bruger svarer: "Jeg er Anders And."

2. Autentificering. Systemet spørger brugeren: "Kan du bevise det?" Brugeren afleverer en stump information, SOM KUN DEN RIGTIGE BRUGER KAN AFLEVERE, fx et hemmeligt kodeord.

3. Autorisation. Systemet tildeler brugeren adgang til de ressourcer, som brugeren har tilladelse til.

Hvis man (fx en sælger af et biometrisk system) postulerer, at biometri kan erstatte det traditionelle kodeord i punkt 2, så forbryder man sig mod det grundlæggende princip, at det kun er den rigtige bruger, der kan præsentere den korrekte information. De biometriske kendetegn, som et biometrisk system benytter, vil altid være offentligt tilgængelige (fx i form af fingeraftryk på dørhåndtag - eller på tastaturet(!)), ellers ville det biometriske system ikke være i stand til at registrere dem. Det er med andre ord en grundliggende præmis for biometri, at oplysningerne er offentligt tilgængelige. Når en angriber først har opsamlet de nødvendige biometriske kendetegn, så er det kun et teknisk problem (eller, måske rettere, en ingeniørmæssig udfordring) at præsentere informationen på en passende måde, for at kunne snyde adgangskontrolsystemet. Og adskillige forsøg har demonstreret, at det er ganske nemt, hurtigt og billigt at snyde et biometrisk system, hvis man blot har den rette viden og tekniske snilde.

Biometri kan være udmærket, hvis der ikke er noget behov for at sikre sig, at brugeren faktisk er den, hun påstår at være - hvis der ikke er nogen værdifulde ressourcer at benytte. I sådanne tilfælde kan biometri være bekvemt.

Tænk fx på en bil. Det ville være dejligt bekvemt, hvis bilen automatisk registrerer, hvem der sætter sig i førersædet, og automatisk indstiller spejle, sæde m.v. Her kunne biometri være bekvemt. Der er intet behov for at beskytte disse indstillingsoplysninger, da de ikke har nogen værdi. Men det er en helt anden sag, hvem der overhovedet lukkes ind i bilen. Her er der behov for at sikre sig, at det er en person, som faktisk har lov til at komme ind, her er en værdifuld ressource. Derfor må det kræves, at chaufføren beviser sin identitet, ikke nødvendigvis som enkeltindivid, blot som medlem af gruppen af retmæssige adkomsthavere. Og her må man så benytte, noget man har (fx en nøgle) eller noget man ved (fx en kode), men biometri duer ikke (uanset hvad sælgeren siger)!

"Men mit fingeraftryk er da unikt", vil du måske argumentere. Det er slet ikke pointen. Det kan godt være, dit fingeraftryk er unikt (det véd man faktisk ikke noget om). Pointen er, at dit fingeraftryk er offentligt tilgængeligt. Det er ikke hemmeligt. Du efterlader det alle vegne. Og hvem som helst kan samle det op og misbruge det. Og dermed få adgang til alle de informationer, som din brugerkonto giver adgang til.

Nedenstående artikel af Steve Riley fra Microsoft giver en meget grundig og præcis gennemgang:
http://www.microsoft.com/ (...)

M.v.h. Knud Henrik Strømming

Knud Henrik Strømming skrev:
Jeg mener faktisk præcis, hvad jeg skrev. Biometri kan bruges til identifikation, men ikke til autentifikation (og sådan hedder det altså på dansk).

Som det sikkert er dig bekendt, så består et adgangskontrolsystem af tre elementer:

xx

Nedenstående artikel af Steve Riley fra Microsoft giver en meget grundig og præcis gennemgang:
http://www.microsoft.com/ (...)

M.v.h. Knud Henrik Strømming

Jeg kan se at du er forledt af en relativt uinteressant artikel som kun drejer sig om userid-passwords. Identiet er et langt mere komplekst spørgsmål, hvor du skal tage hensyn til mange flere ting.

En semantisk inteoperabel identititet kræver viden om flere aspekter - enrolment, juridisction, authentication, accoutnability, virtualisering, positive crednetials (becis for statsborgerskab), negative credentials (bevis for IKKE at være på Ban-Listy) etc.

Se f.eks. slide 21 her, hvor jeg går spørgsmålene igennem og kobler dem til relaterede områder.
http://www.danishbiometrics.org/ (...)

Bioemtri er en yderst farlig teknologi som vi ikke kan klare os uden - så vi skal tænke os afsindgit godt om og ikke tage den første den dårligste model som man f.eks. har gjort med pas. Den nuværende pasmodel overlever ikke passenes levetid.