Sælg data om dig selv og få flere features

Facebook- og MySpacebrugere er villige til at lade sitet sælge deres personlige data for at få adgang til features i de sociale netværk, lyder konklusionen i en ny rapport.

Computerworld News Service: Facebook og MySpacebrugere er villige til at lade sitet sælge deres personlige data for at få adgang til features i de sociale netværk, hedder det i en rapport fra det amerikanske Pace University.

Forskere på universitetet har spurgt brugere af Facebook og Myspace om deres syn på beskyttelse af private oplysninger og deres holdning til, hvor mange personlige informationer, de er villige til at oplyse på siderne.

Catherina Dwyer, professor på Pace universitetet, siger, at næsten alle brugerne oplyser, at de er villige til at skabe sociale netværk på internettet, selvom de tror, at beskyttelsen af deres personlige oplysninger er dårlig.

Brugerne ser sociale netværk som en mulighed for at få online-profiler, fotos og lignende gratis, mens værterne kan "tage alle deres data og gøre med dem, som de vil," siger Dwyer.

"Både Facebook og MySpace er meget interesserede i at monitorere disse informationer," siger Dwyer.

Omkring 5 procent af de adspurgte brugere regner med, at de personlige oplysninger, de har på siderne, er godt beskyttet. 85 procent vil gerne dele et billede af sig selv med andre i et socialt netværk. 91 procent af Facebookbrugerne og 62 procent af Myspacebrugerne svarede, at de brugte deres eget navn i profilerne.

87 og 41 procent fra henholdsvis Facebook og Myspace har deres personlige e-mail-adresse placeret på siden med deres profil.

Selvom 32 procent af de adspurgte MySpacebrugere er enige i, at andre brugere overdriver i deres profiler, så er de villige til at møde dem personligt.

"Her har vi et site, hvor de udtrykker stor mistillid til andre, selvom 44 procent siger, at de har mødtes med nogen fra sitet. Folk har en klippefast tro på deres evner til at klare sig online. De er ikke afhængige af, at sitet filtrerer tingene for dem,"

Naive brugere

Catherine Dwyer noterer sig også, at mange brugere er naive, når det gælder deres opfattelse af, hvordan de to sites bruger deres oplysninger.

Hun henviser til en rapport i New York Times fra i tirsdags om MySpaces planer om at bruge dataudvindingsteknikker for at samle information til annoncører, der vil markedsføre deres produkter på sitet.

I undersøgelsen siger 18 procent af Facebookbrugerne og 21 procent af MySpacebrugerne, at de er 'meget enige i', at sitet ikke vil bruge deres personlige oplysninger til andet formål end til at oprette den personlige profil.

"Der er store afvigelser mellem folks opfattelse og måden de personlige oplysninger håndteres på. Du giver oplysninger til dette digitale domæne, og der er kun to tilstande: det er enten privat; eller det er offentligt tilgængeligt - og der er en mulighed for, at enhver kan se det.

Oversat af Bo Madsen

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos