Danske signatur-kæmper i åben kamp med sig selv

TDC og PBS kommer til at dyste med sig selv i kampen om at blive næste generation af den digitale signatur. De to byder nemlig både sammen, hver for sig og sammen med andre.

Artikel top billede

"Der skal være vandtætte skotter ," lyder det fra Palle H. Sørensen, IT- og Telestyrelsen.

Skal TDC konkurrere med sig selv om den næste generation af den digitale signatur? Måske.

Sådan lyder beskeden fra Palle H. Sørensen fra IT- og Telestyrelsens it-sikkerhedskontor.

Når konkurrencen om at sikre sig kontrakten på at levere signaturen går ind i sin afgørende fase, så kan TDC og PBS, som begge er med i to konsortier, godt konkurrere med sig selv.

Palle H. Sørensen forklarer, at konkurrencereglerne gør, at en virksomhed godt kan være med i to konkurrerende konsortier.

"Men det kræver vandtætte skotter mure mellem de hold, der forhandler. Det må ikke være de samme mennesker, der deltager i forskellige konsortier," forklarer Palle H. Sørensen.

De regler er også blevet understreget over for de to virksomheder.

Sen frist

Det vil sige, at PBS og TDC, som har stiftet et fælles selskab, som formentlig byder på signaturen, også kan byde hver for sig.

PBS er med i konsortiet med TDC, men har også en alliance med den norske pendant til PBS, BBS, mens TDC byder selv og desuden har et vist samarbejde med EDB Gruppen, der også er prækvalificeret.

Men det vil først vise sig om firmaerne vælger at satse på to heste til november.

Den 9. november er der nemlig frist for at komme med det første projektforslag.

"Så vil vi jo se, hvem der er med. Derefter går vi ind i en møderække med de enkelte konsortier, og så kører det i hvert sit spor," forklarer Palle H. Sørensen.

Modellen for udbuddet kaldes konkurrencepræget dialog, og bruges kun sjældent. Men IT- og Telestyrelsen har valgt den model, for at få teknologiske indspark fra leverandørerne.

Udgangspunktet er en mindre detaljeret kravsspecifikation, som leverandøren og IT- og Telestyrelsen konkretiserer gennem en række møder.

Derfor vil den endelige leverandør også først blive valgt i løbet af næste år.

Annonceindlæg fra Axcess Nordic

AI i kundeservice kræver mere end ny teknologi

AI er på vej ind i danske kontaktcentre, men uklare mål, tunge processer og et opsplittet systemlandskab spænder mange steder ben for resultaterne.

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job