Artikel top billede

"Det bliver ikke let at få udgifterne dækket ind," mener Ib Tolstrup, direktør i Telekommunikationsindustrien.

Pris for nye logningsregler: 200 millioner kroner

Det har kostet tele- og internetbranchen 200 millioner kroner at bliver klar til logningsbekendtgørelsen. Men der er uenighed om, hvem der kommer til at betale.

Den omdiskuterede logningsbekendtgørelse, som trådte i kraft i lørdags, har samlet kostet landets tele- og internetfirmaer 200 millioner kroner at etablere. Samtidig vil det koste branchen 50 millioner kroner om året i årlig drift.

Det fortæller Ib Tolstrup, der er administrerende direktør i brancheorganisationen Telekommunikations-industrien.

"Det er selvfølgelig anslået, men det er det tal, vi har forelagt myndighederne, og som der er taget udgangspunkt i," siger Ib Tolstrup.

Ifølge Ib Tolstrup betyder logningsbekendtgørelsen, at aktionærerne i selskaberne i første omgang betaler omkostningerne ved etableringen af datalogningen.

Hvem ender regningen hos?

Han kan ikke garantere, at kunderne i sidste ende slipper for at betale for udgifterne.

"Men jeg kan garantere for, at konkurrencen er så hård i telesektoren, at det ikke bliver let at øge priserne eller holde dem fast for at få det her dækket ind," siger Ib Tholstrup.

Kunderne betaler

Hos konsulenthuset Current Analysis mener teleanalytiker Bernt Stubbe Østergaard, at det bliver kunderne, der kommer til at betale for logningen af tele- og datatrafikken.

"Det er os almindelige forbrugere og erhvervskunder, der skal betale gildet, fordi vores data nu skal oplagres i flere år," siger Bernt Stubbe Østergaard.

Når det bliver kunderne, der skal betale, skyldes det ifølge teleanalytikeren, at selskaberne enten kan vælge at sætte profitniveauet ned eller priserne op.

Samtidig mener han, at den del af regnskaberne, som omhandler administrativ drift af forretningen, vil få den ekstra omkostningspost .

"Det er jo klart, at det er en ekstra administrativ byrde. Og den administrationsomkostning må jo på en eller anden fordeles på produktet. Og det er os," siger Bernt Stubbe Østergaard.

Kan spare udgifter

Ifølge Bernt Stubbe Østergaard giver lognings-bekendtgørelsen operatørerne et incitament til at få pengene hjem ved at købe eksterne it-firmaer til overtage driften af de interne dataressourcer i form af managed service.

Dermed vil virksomhederne reducere deres it-afdelinger, fordi deres funktion ikke længere er at levere tjenester til virksomheden, men i højere grad at forhandle aftaler hjem med eksterne leverandører.

"På den måde kan firmaerne måske oveni købet realisere en mindre gevinst i form af et reduceret antal medarbejdere," siger Bernt Stubbe Østergaard.

Ifølge Bernt Stubbe Østergaard er spørgsmålet, om teleselskaberne både realiserer en besparelse og samtidig lægger omkostningerne over på kunderne.

"Så er det selvfølgelig lidt snyd. Men forhåbentlig vil den hellige konkurrence begrænse den slags," siger Bernt Stubbe Østergaard.

Kunder holdes fri

Hos teleselskabet 3 afviser juridisk direktør Ann-Louise Hansen, at det bliver kunderne, som skal betale for de øgede udgifter, som udstyret til logning giver.

I stedet bliver det skatteyderne, der kommer til at betale.

"Det er i princippet vores aktionærer, som betaler festen. Og så har vi jo lov til at fakturere de omkostninge vi har, til at levere oplysningerne til myndigheder. I sidste ende bliver det staten og borgerne," siger Ann-Louise Hansen.

Dermed understreger hun, at kunderne ikke vil blive pålagt omkostningerne via regningen.

"En lovlydig borger skal jo ikke belastes med, at vi skal afgive politioplysninger," siger Ann-Louise Hansen.

Ifølge direktøren er arbejdsgangen, at en given myndighed udbeder sig data om kunde.

Til det brug har firmaet fem sikkerhedsgodkendte medarbejdere, som arbejder med at finde de relevante data om kunden.

Samfundsborgerudgift

Herefter fakturerer 3 den spørgende myndighed for de arbejdstimer som er blevet brugt.

Præcis hvad en forespørgsel fra en myndighed koster, må selskabet ikke udtale sig om. Men beløbet kan variere fra hundrede kroner til flere tusinde, afhængigt af hvad opgaven indebærer, fortæller Ann-Louise Hansen.

"Det belaster jo det statslige system. I bund og grund er det jo en samfundsborgerudgift. Vi er alle i et eller andet omfang med til at betale det i sidste ende," siger Ann-Louise Hansen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere