OLPC sættes til salg


Publiceret d. 24. september 2007 kl. 10.56


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Læs mere

I næste måned starter masseproduktionen af Negropontes folke-pc, og holdet bag projektet har i den forbindelse lanceret en plan for, hvordan almindelige mennesker og firmaer fra den rige del af verden kan give et bidrag.

På websiden xogiving.org kan man købe en computer samtidig med, at man donerer en maskine til velgørenhed.

Kampagnen er i første omgang rettet mod USA og Canada.

Dansk kampagne til næste år
Dansk IT og Udviklingsministeriet har allerede indgået en aftale om at samle ind til OLPC-computere.

Og den Danske regering er blandt de første, som går ind i denne type partnerskab med henblik på at distribuere OLPC-computere. Aftalen kan sende et signal til andre lande om, at projektet er godt.

"Jeg synes, at det virker som et godt projekt, og der er ikke tvivl om, at teknologi kan bidrage til udvikling i udviklingslandene," har udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) tidligere udtalt til Computerworld.

Danmark bliver ligeledes foregangsland i forbindelse med private donationer, oplyser Tony Franke, der er direktør i Dansk IT.

"Danskerne skal også have mulighed for at bidrage til OLPC-projektet. Vi arbejder på højtryk på en kampagne, der sættes i søen i 2008," siger Tony Franke.

Koster 200 dollar
En pris på 100 dollar var udgangspunktet for prisen på folke-computeren, der derfor hurtigt blev døbt 100 dollar laptop.

Denne pris holder ikke i den salgsmodel, som nu er ved at være klar på websiden xogiving.org. På websiden kan man købe XO-computeren til en pris på 200 dollar, hvilket i dagens kurs svarer til 1061 kroner.

Den 12. november skydes projektet i gang, og på datoen bliver det således muligt, at donere en computer til et barn i den tredje verden og samtidig glæde familiens barn med en folke-pc.

Den computer man selv kan beholde, bliver sendt til modtageren, så den kan bruges som en julegave.

Negroponte er optimist
Idémanden bag OLPC-projektet, Nicholas Negroponte forklarer, at hvis donationerne i første omgang kan komme op på 40 millioner dollar eller 212 millioner kroner, vil man kunne sende 100.000 folke-computere af sted.

Hvis dette ønske går i opfyldelse, vil OLPC-selskabet uddele 5000 maskiner i 20 forskellige lande, som så kan komme i gang med arbejdet med den lille computer.

Da OLPC-projektet var på sit højeste sagde Negroponte, at han havde forudbestillinger på tre millioner maskiner.

Tallet faldt dog hurtigt til en million, da ordrer fra Nigeria og Brasilien forblev på ønskestadiet.

"Jeg har til en vis grad undervurderet, hvor svært det ville være at få fattige lande til at købe computeren," siger Nicholas Negroponte til avisen Herald Tribune.

"Og ja, det har været en skuffelse," siger han.

Negroponte er dog fortsat optimist, og han ser problemet som midlertidigt. Han mener nemlig stadig, at bruger af ny teknologi som undervisningsredskab er vejen frem for verdens børn.

Italien har bestilt 50.000 til Etiopien
På trods af de mange udeblevne ordrer er der stadig stor interesse for folke-pc'erne. Peru er eksempelvis klar til at aftage 250.000 bærbare til næste år. Også lande som Mexico og Uruguay har en fast bestilling.

I forbindelse med OLPC's sponsorprogram har den italienske regering besluttet at købe 50.000 maskiner, som skal distribueres i Etiopien.

Negroponte prøver nu at pumpe ny energi i laptop-projektet med programmet "Giv 1, få 1", der i første omgang henvender sig til amerikanere og canadier, der får mulighed for at erhverve en computer og donere en til den tredje verden for 399 dollar.

Salget starter den 12. november, og de sidste køb skal foretages inden den 26. november 2007.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Især jobsøgning via sociale netværk kræver en vis takt og tone. Læs her en række gode råd til at fremstå professionelt, når du netværker.
24. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | (1) | læs »

To eksperter vurderer, hvordan udsigten til job ser ud for de mange fyrede it-folk fra henholdsvis IBM og CSC. Faktisk har de flere kort at spille på.
24. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

De indsatte kan glemme alt om mobiler i landets fængsler, hvor der hersker strenge regler på området.
24. maj 2012 kl. 12.22 | læs »





 
White papers
I dette Computerworld webcast, ledet af Frank Deangelis, får du svar på alle spørgsmål vedrørende...

Essensen af information governance er: "Implementering og styring af fælles regelsæt og...

Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.