Sjusk med data koster virksomheder milliarder

Tema: Business intelligence: Mange virksomheder tror fejlagtigt det ’bare’ er et it-teknisk problem at holde styr på masterdata. Det viser en undersøgelse fra PA Consulting.

Det er som at fyre for gråspurvene om vinteren – meget dyrt – når virksomheden ikke har styr på de grundlæggende data om indkøb, leverandører, kunder og produkter.

En ny undersøgelse foretaget af PA Consulting Group blandt 18 virksomheder, der repræsenterer 17 procent af omsætningen i de danske top-100 virksomheder, viser, at sjusk med masterdata hvert år koster netop de 100 største danske virksomheder mellem 3,4 og 4 milliarder kroner.

”Og det er endda et meget konservativt skøn, som er foretaget ud fra en vurdering af indkøbsfunktionen. Hvis man kom rundt om alle data problemer ville tallet uden tvivl være større,” siger konsulent Rolf Greisen fra PA Consulting Group.

Dyrt af løse dataproblemer

Rolf Greisen har personligt erfaring med industrien, transportvirksomheder og detailbranchen. Alene i industrien kunne der spars 3,5 procent i indkøbsfunktionen ved at have ordentlige data.

Erfaringer fra USA tyder dog på, at omkostningen er endnu højere.

Eksempelvis afdækker en undersøgelse fra The Data Warehousing Insitute, at amerikanske virksomheders datasjusk hvert år koster dem omkring 3,2 billioner kroner.

Andre erfaringer viser, at det nemt kan sluge 15 til 20 procent af virksomhedernes driftsindtægter at løse dataproblemer.

Problemet usynligt for topledelsen

Men hvorfor gør de ikke noget ved det, når der ligger guld på gaden lige til at samle op?

”Problemet er, at det er usynlige omkostninger for topledelsen, selv om pengene reelt fosser ud af virksomheden. Men det er svært at læse ud af regnskaberne, det er ikke et tal man kan slå op nogen steder. Derfor får det ikke bevågenhed,” siger Rolf Greisen.

Hans erfaring er, at topledelsen oftest betragter problemer med masterdata som et teknisk problem som it-afdelingen alene skal løse. Kun hver sjette topleder har fuld fokus på vigtigheden af datakvaliteten.

Ifølge PA Consulting kræver en løsning af dataproblemer en meget stor indsats på flere fronter. For det første skal håndteringen af masterdata have en organisatorisk forankring med en formel ansvarsplacering.

Dernæst skal man gennemgå alle processer omkring oprettelse, justering og sletning af masterdata. Træning af bruger og superbrugere er et must, og endelig skal man gå igennem it-systemet og muligvis indkøbe specialiserede masterdata-applikationer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere