Passwords kan knækkes i Sony-Ericssons telefoner

Hackere kan let skaffe sig adgang til de pinkoder og passwords, der er gemt på mobiltelefoner fra Sony-Ericsson.

Tyske forskere har fundet et svagt punkt i mobiltelefoner fra Sony-Ericsson, hvor hackere med enkle midler kan skaffe sig adgang til de pinkoder og kodeord, man har gemt i sin telefon.

Sikkerhedshullet findes i telefonernes "Husk koder"-funktion, som ellers er praktisk, når man skal holde styr på sine koder til netbank, kreditkort, mobilkontoer og online-tjenester.

Det er forskerne på det tyske Fraunhofer Insitut der har fundet det alvorlige sikkerhedshul i den software, der er installeret på de fleste Sony-Ericsson-telefoner, skriver it-sikkerhedsportalen SecurityManager.de

"Vi har ikke brugt specielle hacker-værktøjer, men gennemført angrebet med et ganske almindeligt webcam og gratis standardsoftware," fortæller Ruben Wolf fra Fraunhof-instituttet.

Smart, lidt for smart

Fraunhofer-forskerne mener, at Sony-Ericssons Husk koder-program langt hen ad vejen er mere snedigt indrettet, end andre lignende programmer.

For eksempel kommer telefonen ikke op med en fejlmeddelelse, når der trykkes en forkert kode.

Faktisk generer programmet et vildledende kodeord på baggrund af et forkert indtastet masterpassword.

Det er smart, men åbner samtidig den dør, som hackeren kan komme ind ad.

Vildledningsmanøvren bruger nemlig specialtegn som paragraf- og procenttegn. Og de tegn kan brugeren slet ikke bruge i en kode, forklarer Ruben Wolf fra Fraunhofer Institut.

Når crackeren ser specialtegnene i det falske kodeord, ved han, at det er et kodeord, som brugeren ikke selv kan have tastet ind, og derfor ikke kan være det rigtige.

Dermed har passwordet afsløret sig selv som falsk, og hackeren behøver derefter blot at sætte sin computer til at tjekke mulige kodeord. Og kan med det samme udelukke alle dem, der indeholder specialtegn.

Den proces kan en computer hurtigt udføre, for mængden af mulige passwords er ifølge Fraunhofer-forskerne overskuelige 10.000.

Et par timer er nok

Det tog forskerne et par dage at hacke telefonen.

Men hacking'en blev udført som et fritidsprojekt ved siden af det daglige arbejde, oplyser Oliver Küch, pressechef hos Fraunhofer Institut.

"Med en koncentreret indsats og professionelle værktøjer vil det tage dem, eller enhver anden, få timer at gennemføre angrebet," siger Oliver Kücher til Computerworld.

Han peger på, at sikkerhedshullet i sagens natur ikke er alvorligt, hvis folk ikke bruger deres Sony-Ericsson-telefon som lagersted for pinkoder og følsomme data.

"Det er ikke sikkert at bruge det værktøj, når masterpassword'et kan findes så nemt. Os bekendt har Sony-Ericsson ikke udsendt en security-update," siger Oliver Kücher.

Tyskerne har advaret Sony-Ericsson om sikkerhedsbristen.

Det er indtil videre ikke lykkedes Computerworld at få en kommentar fra Sony-Ericsson.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere