Enhedslisten vil lære justitsminister at omgå logning

Enhedslisten inviterer justitsminister Lene Espersen på et lynkursus i at omgå logningsbekendtgørelsen.

Enhedslistens folketingskandidat Johanne Schmidt-Nielsen inviterer nu Justitsminister Lene Espersen (K) til et lynkursus i at omgå logningsbekendtgørelsen.

Det sker efter, at ministeren i et svar på et paragraf 20 spørgsmål fra Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt fortæller, at hun ikke har kendskab til, på hvilke punkter dataloger, it-uddannede og ingeniører er i stand til at omgå logningsbekendtgørelsen.

"Hun har jo svaret, at hun ikke har styr på lovgivningen. Og jeg synes det er foruroligende, at vores justitsminister ikke har styr på en bekendtgørelse som er så indgribende i borgeres frihed," siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Nemt at undgå logning

Derfor inviterer Johanne Schmidt-Nielsen nu Lene Espersen på et kursus i at omgå lognings- bekendtgørelsen.

"Så hun kan forstå, at det altså ikke kun er ingeniører som kan komme omkring overvågningen," siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Johanne Schmidt-Nielsen mener, at lognings-bekendtgørelsen er et ineffektivt redskab mod terror. Med mindre man er villige til at overvåge al kommunikation, herunder også samtaler på cafeer og på gaden, fortæller hun.

Hvis justitsministeren siger ja til Enhedslistens tilbud, kommer pensum ifølge Johanne Schmidt-Nielsen til at bestå af betjening af Hotmail og Gmail, samt indkøb af taletidskort i den lokale kiosk.

"Jeg kan også vise hende, hvordan man går ned i en kiosk, køber et taletidskort, og sender en sms som ikke er overvåget," siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Kan selv omgå logningen

Johanne Schmidt-Nielsen er nemlig selv i stand til at omgå den omstridte logningsbekendtgørelse. Og når den kan omgås ved at bruge web-baserede emailtjenester som Hotmail eller Gmail, mener hun ikke at det kræver en høj uddannelse at undgå at blive logget.

Johanne Schmidt-Nielsen mener at den er så nem at undgå, at børn fra omkring 10-års alderen kan finde ud af det.

"Jeg tror ikke, jeg er den bedste til det, men jeg kan. Og hvis selv jeg kan omgå den, så tror jeg der er ret mange der kan," siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Morten Messerschmidts paragraf 20-spørgsmål til justitsministeren:
Vil ministeren redegøre for sin holdning til, at 54 procent af dataloger og it-uddannede ingeniører i en undersøgelse foretaget af IDA kan svare ja til, at de kan omgå den logning, der er et led i regeringens kamp mod terror, og hvad agter ministeren at foretage sig for at øge sikkerheden?

Svar fra justitsministeren

Jeg har ikke nærmere kendskab til den undersøgelse, som der henvises til i spørgsmålet, herunder i forhold til hvordan og på hvilke punkter dataloger og it-uddannede ingeniører mener at kunne omgå bestemmelserne i logningsbekendtgørelsen.

Formålet med reglerne om logning er som bekendt at forebygge og opklare meget alvorlig kriminalitet, og jeg har derfor meget vanskeligt ved at forestille mig, at dataloger og it-uddannede ingeniører generelt skulle have et ønske om at forsøge at omgå reglerne på dette område.

Det skal i den forbindelse også bemærkes, at det i sig selv vil kunne give anledning til at øge politiets opmærksomhed på en person, hvis politiet under efterforskning af en konkret sag konstaterer, at den pågældende har forsøgt at omgå reglerne om logning.

Annonceindlæg fra QNAP

Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger teknisk specialist/IT-tekniker

Københavnsområdet

Banedanmark

Contract Manager

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Netværksspecialist med indsigt i C2 systemer til opbygningen af Forsvarets anti-drone-program

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S