Folketingspolitikere bliver logget

Folketinget er fritaget for logning. Men det er en lang række leverandører til Folketinget ikke. Derfor logges politikernes mail- og teletrafik hos flere firmaer.

Det er ikke kun danske borgere og virksomheder, der får al data- og teletrafik logget efter at logningsbekendtgørelsen trådte i kraft den 15. september.

Også Danmarks folkevalgte, politikere der i dag åbner et nyt folketingsår får også deres tele- og datakommunikation logget som følge af bekendtgørelsen.

Dermed er Danmark det eneste parlament i verden, der logger elektronisk kommunikation.

Det skyldes, at institutionen får leveret tele- og datatrafik på almindelige markedsvilkår fra kommercielle udbydere, der er omfattet af logningsbekendtgørelsen.

Dermed logges al datatrafik til og fra Folketingets partikontorer, administration og de enkelte politikere og regeringsmedlemmer.

Logger ikke selv

Ifølge Ole Søndergaard fra Folketingets it-afdeling er Folketinget i sig selv ikke omfattet af logningsbekendtgørelsen, og gemmer derfor ikke data om politikernes telefonsamtaler, mail og internetsurfen.

Men det gør de leverandører, som leverer kommunikationslinierne til landets lovgivende magt.

"De har sikkert helt klart en logningsforpligtigelse, som de må have i forhold til alle deres kunder," siger Ole Søndergaard.

Det er TDC, der leverer telefoni til Folketinget, og her bekræfter firmaet, at alle erhvervs- og privatkunde slutbrugere logges. Samtidig oplyser TDC, at der ikke er nogen kunder, som har særlige klausuler eller aftaler.

Ifølge logningsbekendtgørelsen skal alle udbydere af elektroniske kommunikationsnet foretage registrering og opbevaring af slutbrugernes datatrafik i op et til år. Meningen er, at de indsamlede data skal kunne bruges til efterforskning og retsforfølgelse, hvis det bliver nødvendigt.

Gemmer data et år

Dermed er også internettrafikken til og fra Folketinget omfattet af logningsbekendtgørelsen. Det betyder, at detaljerede oplysninger om eksempelvis politikernes e-mail korrespondancer bliver gemt af de kommercielle udbydere i et år.

Ifølge Ole Søndergaard får Folketinget leveret internet fra Telia. Men ifølge Ripe (Regional Internet Registry) har Folketinget tilknyttet endnu tre andre internetleverandører, nemlig Webpartner, CSC og TDC, hvoraf sidstnævnte leverer internet til Folketingets Ombudsmand.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job