Politikere vil bryde med Microsofts skole-monopol

It-giganten Microsoft sælger Windows- og Office-licenser til næsten alle danske skoler, gymnasier og universiteter, og uddannelsesinstitutionerne med priser, der er reduceret 70 procent i forhold til, hvad andre virksomheder må betale for Windows-licenserne.

Men på trods af den pris-favorable ordning skal Microsoft have konkurrence på undervisnings-området, hvis det står til en bred vifte af it-politiske ordførere, som peger på Linux som en værdig udfordrer.

For udviklingen med Microsoft-dominansen er "bekymrende", mener Socialdemokratiets it-politiske ordfører Troels Ravn, som opfordrer skolerne til at kigge nærmere på open source løsninger som et alternativ på de godt 1.700 danske folkeskoler.

"Jeg er tilhænger af, at vi bryder med Microsofts de facto monopol i uddannelsessystemet allerede i folkeskolen. Eleverne skal jo have valgmuligheden så tidligt som muligt til at vælge styresystem, før de tillægger sig vanens magt," siger Troels Ravn, der i det civile liv er skoleleder.

Han mener derfor, at det er nødvendigt, at skolerne bør sørge for, at der bliver installeret og undervist i open source styresystemer. Han pointerer dog, at både installation og undervisning om open source skal ske ad frivillighedens vej.

"Men hvis jeg sad ude på en skole, så ville jeg tænke grundigt over de pædagogiske perspektiver over, at der kun er Microsoft på markedet lige nu," siger Troels Ravn.

Linux skal ikke have monopol
Og Troels Ravn møder opbakning fra regeringen.

"Det er sørgeligt, at der kun er én softwareleverandør, der har et monopol på skolerne, for monopoler kommer der ikke noget godt ud af både med hensyn til pris og kvalitet på længere sigt. De studerende får jo kun kendskab til ét selskabs produkter, og det er noget skidt," siger it-politisk ordfører fra Venstre, Michael Aastrup Jensen.

Han mener, at man på den anden side heller ikke skal forære Linux-distributionerne et monopol.

"På den ene side er det vigtigt at udbrede kendskabet til alternativerne til Windows som eksempelvis Linux. Men på den anden side så skal folketingspolitikerne ikke diktere, hvilket software den enkelte institution skal bruge," siger han.

Michael Aastrup Jensen peger på, at det vil være givtigt, hvis eleverne senest i gymnasiet blev undervist i, at der er alternativer til Windows, hvor eleverne bør have kendskab til Linux og OpenOffice-produkter.

"Og jeg vil som liberalt tænkende menneske ikke opfordre til Linux udelukkende, bare fordi det kan spare os nogle penge," slår Michael Aastrup Jensen fast.

R vil oprette central open source organisation
Fadderen til B103- beslutningen om benyttelsen af åbne standarder i det offentlige, De Radikales Morten Helveg Petersen, er derimod åben for en afdækning af ikke kun kvaliteten men også økonomien i valget af styresystemer til uddannelsessektoren.

"Jeg ser store perspektiver i mere åbenhed og større konkurrence, og det er da nok værd at undersøge, om der ikke kan høstes nogen stordriftsfordele ved at skifte styresystemer på skolerne," lyder det fra Morten Helveg Petersen.

Han pointerer, at hvis der bliver oprettet en centralstyret portal, så er det derefter op til den enkelte institution at gøre op med sig selv, om den vil skifte sit Windows eller Office-pakke ud til fordel for open source software.

"Hvis vi mener det seriøst med at benytte open source på danske uddannelser, så skal der fra centralt hold gøres noget for at gøde jorden. Det kunne være en portal, hvor lærerne kan udveksle erfaringer og systematisere indsamlingen af viden, ellers er det op til enkelte ildsjæle rundt om på skolerne," forklarer Morten Helveg Petersen.

Computerspil dræber Linux
En øget fokus på Linux-distributioner på danske uddannelsesinstitutioner er naturligvis noget, der ville glæde Open Source Leverandørforeningen i Danmark (OSL).

"Men man kan ikke drage paralleller mellem Microsoft og Linux, og der ligger en uddannelsesmæssig opgave både for lærere og elever til at vænne sig til en Linux-distribution," siger formand for OSL, Morten Kjærsgaard.

Samtidigt har Linux ikke slået igennem for alvor på folkeskolerne, hvor der i mange tilfælde er dualboot, hvis der overhovedet er installeret en Linux.

Morten Kjærsgaard fortæller dog, at han har hørt mange positive historier fra skolerne angående implementeringen af Linux, men oftest strander projekterne på tilfældigheder.

"Jeg har eksempelvis hørt, at en skole fik stoppet installeringen af Linux, fordi en af de magtfulde læreres børn ikke kunne spille Sims på computeren derhjemme, og så måtte der jo være noget galt med styresystemet," lyder den sarkastiske afslutningsreplik fra Morten Kjærsgaard.