Aktiemarked lunken over for SAP's milliard-opkøb

SAP's aktiekurs oplevede det største fald i otte måneder efter buddet på 36 milliarder kroner for softwareselskabet Business Objects.

Aktiemarkedet tog ikke varmt imod SAP's planer om købe Business Intelligence-leverandøren Business Objects for 36 milliarder kroner.

Investorerne tvivler på, at købet af Business Objects kan øge SAP's indtjening på lang sigt.

SAP meddelte i går, at opkøbet vil reducere indtjeningen per SAP-aktie med en encifret procentdel i 2008, inden købet efter planen skal øge selskabets profit i 2009.

Investorerne var dog ikke overbeviste og sendte SAP's aktiekurs ned med 4,8 procentpoint i går. Det er det største kursfald SAP har oplevet i otte måneder.

I dag har SAP genvundet noget af det tabte, og aktiekursen er steget.

Investorerne var ikke overraskende anderledes positivt indstillet overfor Business Objects-aktien, der steg med 17,2 procentpoint i går.

Dermed landede kursen på 41 euro, hvilket er meget tæt på de 42 euro, som SAP har tilbudt for Business Objects-aktierne i milliardhandlen.

Førende spiller på markedet

Ved et investormøde afholdt i går eftermiddag slog SAP's topchef Henning Kagermann fast, at prisfaldet skal ses som en tidlig reaktion, der vil rette sig, når investorerne forstår SAP's strategiske overvejelser bag opkøbet.

Kagermann understregede ved samme lejlighed, at SAP med opkøbet bliver den absolut førende spiller på markedet for analytiske applikationer.

"Ifølge markedsanalytikere er den kombinerede markedsandel for SAP og Business Objects mindst 50 procent større end den næststørste på listen, når man ser på markederne for Business Intelligence, performance management og analytics," siger Kagermann.

Den næste på listen er amerikanske Oracle, der igennem længere tid har forfulgt en aggressiv opkøbsstrategi, hvorimod SAP hidtil primært har satset på småopkøb og organisk vækst.

Det får aktieanalytikere, heriblandt investeringsbanken Goldman Sachs, til at stille spørgsmålstegn ved, om SAP vil være i stand til at høste gevinsterne ved en tættere integration af de to virksomheder. De har ganske enkelt ikke prøvet det før i den skala.

Herhjemme skriver aktieanalytiker Robert Jakobsen fra Jyske Bank i en markedskommentar, at opkøbet giver strategisk mening, da det vil styrke SAP's position i Business Intelligence markedet. Han finder samtidig opkøbsprisen på 4,8 milliarder euro fair.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S