Leder: Dansk logningspligt er helt kikset

Computerworld mener: Logningsbekendtgørelsen er hullet som en si. Den leverer ikke varen, og den dur ikke. Det er kort og godt en kikset affære.

Artikel top billede

Lene Espersens logningsbekendtgørelse leverer slet ikke varen.

Computerworld mener: Den nye danske logningspligt er en kikset affære og udstiller mere end noget andet det digitale kompetence-efterslæb i dansk politik.

Logningsbekendtgørelsen er en del af regeringens terrorpakke og stiller krav om at tele- og internetudbyderne skal registrere trafik, så politiet lettere kan fange terrorister på dansk grund.

Dog ikke al trafik.

Logningsbekendtgørelsen stiller kun krav om logning af trafik mellem teleselskaberne. Så længe to terrorister bruger det samme selskab behøver de ikke at være bange for, at deres samtaler bliver loggede.

Mange steder er undtaget

Logningsbekendtgørelsen undtager en lang række offentlige rum, som biblioteker, skoler, boligforeninger.

Det betyder, at terroristerne blot skal træde ud af hotellet og gå over til biblioteket for at slippe for logning – eller købe et taletidskort, som heller ikke bliver logget.

Logningsbekendtgørelsen stiller desuden kun krav om stikprøvekontrol.

I praksis betyder det, at omkring hver 500. datapakke bliver logget. Altså en lille brøkdel af al trafik.

Så de to terrorister skal være temmelig uheldige for at blive loggede, selv om de ikke er påpasselige.

Justitsminister Lene Espersen har - klogt nok - ikke et bud på hvor mange terrorister , hun regner med, at den nye lov sætter bag tremmer.

Samtidig bagatelliserer hun – forståeligt nok – den mistænkeliggørelse af borgerne, som logningen også rummer.

Overvågningen er jo ikke så voldsom. Hvad hun har ret i på en skæv måde.

Hullet som en si

Kort og godt er den nuværende logningsbekendtgørelse hullet som en si.

Og det er den hovedsagelig, fordi det oprindelige logningsforslag – som lagde op til en total logning af al trafik – var umulig at gennemføre.

En totallogning af al dansk trafik svarer til data på 30 milliarder A4-sider.

En sådan logning ville lægge beslag på 20-30 procent af den danske routerkapacitet og hæmme udbygningen af internettet i Danmark voldsomt – foruden at koste enorme summer at gennemføre.

Vi står derfor i dag med et kompromis, en logningspligt ”light”, som koster mindre, belaster nettet mindre, men altså med sine sporadiske stikprøver heller ikke hæver sig voldsomt over den rene og skære symbolpolitik.

Der er brug for nye mekanismer

Både at det oprindelige forslag om totallogning overhovedet blev fremsat og den nuværende mangelfulde logningsbekendtgørelse illustrerer vanskelighederne ved at lovgive og udøve myndighedskontrol i den digitale tidsalder.

Vi står tydeligvis med et behov for at udvikle nye mekanismer og løsninger, som sikrer en meningsfuld balance mellem den personlige frihed og den kollektive tryghed.

Logningsbekendtgørelsen leverer bestemt ikke varen.

Det er en kikset om’er.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job