Budkamp om Mondosoft svækket af advokat-fadæse

Kampen om konkursramte Mondosoft er nærmest afblæst, efter deadline for bud på selskabet med et slag er blevet fremrykket. Før var det i midten af november. Nu er det pludselig i morgen.

For en uge siden hed deadlinen for et bud på aktiverne i konkursramte Mondosoft 17. november.

Mandag blev deadline så pludselig ændret til i morgen – den 17. oktober. Officielt var grunden en skrivefejl.

Dermed gør advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Kierkegaard, der varetager boet, det umådeligt svært for kreditorerne og de gamle aktionærer at få den bedste pris for aktiverne i søgemaskinefirmaet Mondosoft, der for nylig indgav konkursbegæring.

SurfRay får svært ved at byde

Det mener Mark Bernquist fra søgemaskinefirmaet SurfRay, der ellers gerne vil byde på aktiverne.

"Da vi modtog brevet med deadlinen i sidste uge, gik vi ud fra, at vi havde god tid – og at vi sagtens kunne sende advokaterne på efterårsferie," siger Mark Bernquist.

I går kom SurfRay og firmaets advokater så på overarbejde. I en ny e-mail fra fra Gorrissen Federspiel Kierkegaard blev deadlinen ændret til 17. oktober.

Besværliggør bud

"Det er en helt forrykt stavefejl, advokatfirmaet begår. Det er naturligvis berettiget til at fremrykke fristen, men det øger jo ikke sandsynligheden for at afhænde aktiverne til den højest mulige pris – og det besværliggør i høj grad vores bud," siger Mark Bernquist.

Ifølge Mark Bernquist vil den korte deadline nemlig forhindre alle andre end investorgruppen bestående af JMI Invest, der har tidligere CSC-direktør Asger Jensby i spidsen, Mondosofts bestyrelsesformand Agner Mark og den nuværende ledelse i at komme med et realistisk bud på det konkursramte selskab.

Behov for nærmere analyse af Mondosoft

"Reelt er denne gruppe af investorer den eneste, der har mulighed for at byde på selskabet, fordi den kender detaljerne. Vores bud kan kun nå at blive et estimat, og kurator vil helt sikkert vælge det meste konkrete bud," vurderer Mark Bernquist.

Han og andre investorer er derfor reelt udelukket fra at komme med et bud, hvilket potentielt kan skade kreditorerne, mener han.

SurfRay ville gerne have haft muligheden for at analysere selskabet nærmere.

"Vi har brug for en periode til at spørge ind til selskabets aktiver – og måske endda nå at gå samme med flere partnere om at byde på forskellige dele af aktiverne," siger Mark Bernquist, der mener at en uge ville have gjort underværker i forhold til at forberede et bud, hvor både medarbejdere og kreditorer ville blive tilgodeset.

Tilbud i blinde

Allerede i foråret – umiddelbart før konkursbegæringen fra Mondosoft – meldte Surfray, at virksomheden især var interesseret i at overtage medarbejdere og aktier.

På trods af den ændrede deadline forsøger Surfray nu alligevel at stampe et bud op af jorden.

"Men det bliver lidt i blinde, fordi Gorrisson Federspiel Kirkegaard gør vores arbejde ualmindeligt svært," siger han.

Advokatfirmaet Gorrisson Federspiel Kirkegaard har ikke ønsket at kommentere den konkrete sag.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura