Det danske sprog er fattigt - og skabet

Klumme: Dansk er mit modersmål, og så længe jeg opholder mig i Danmark, er jeg godt tilfreds med det. Men jeg er træt af, at vi ikke gider skabe nuancer.

Artikel top billede

Dels er dansk det sprog, som jeg nu en gang er vokset op med.

Og så har det jo også den fordel, at når man rejser bare lidt uden for de store chartermål, ja, så virker dansk nærmest som et hemmeligt kodesprog, når man vil udveksle fortrolige meninger om maden, vinen eller tjenerne. Jo, alt i alt er jeg vel meget godt tilfreds med at kunne tale det danske sprog.

Men der er også noget ved det danske sprog, der virkelig får mig til at krumme tæer: At alt partout skal ind i et skab!.

Innovationen går heldigvis fri

Én ting er, at det, der rent faktisk er skabe, skal ende på skab – køleskab, fryseskab, garderobeskab – den slags kan jeg acceptere.

Men det er som om, at alle ord – også dem uden nogen som helst relation til skabe – også skal proppes ind i det danske skab: Ægteskab, venskab, fjendskab, partnerskab, makkerskab, faderskab – ja sågar regnskab.

Nu er det ingen hemmelighed, at jeg arbejder med innovation.

Og til min store lettelse er der tilsyneladende endnu ingen, der har forsøgt sig med at sætte innovation eller kreativitet i skab.

I hvert fald er der endnu ingen hits i Google.

Men jeg blev nervefrustreret, da jeg forleden læste en artikel om, hvordan mentorbegrebet havde udviklet sig fra at være en god ide, over til at blive et ‘buzzword’ for nu tilsyneladende at være noget ligegyldigt på linie med så meget andet.

Her brugte forfatteren ordet ‘mentorskab’ – arrg.

Og så ind i skabet med ham

Historien om Mentor er som bekendt, at han var en god ven til Odysseus. Da Odysseus drog af sted til den Trojanske krig, efterlod han sin søn Telemakos til Mentor, som lovede at lære ham alt, hvad han vidste om livet i Odysseus’ fravær.

Hvordan Mentor som god ven og rådgiver gik fra at have et ædelt mål til pludselig at havne i et dansk skab, er mig fuldstændigt ubegribeligt.

Måske er det bare sådan, at nye ting og begreber har en livscyklus, hvor de starter som begreber med et ædelt formål, som på ‘fødselstidspunktet’ primært forstås af dem, der har opfundet det.

Med tiden kommer flere og flere til at anvende og forstå begrebet – og til sidst, når alle har forstået, hvad det handler om, sættes det i et skab. For så ved vi, hvor vi har det.

Jeg er jo ikke sprogforsker. Men man hører ofte, at ‘det danske sprog er fattigt’, og måske er en af årsagerne til denne påståede fattigdom, at vi ikke gider spilde tiden med at skabe nuancer.

Så er alle jo med

Når vi har forstået – eller mener at have forstået – hvad sagerne handler om, så propper vi det bare ind i skabet – så er alle med.

Heldigvis tyder det på, at jeg kan få lov at arbejde videre med innovation lidt endnu i fred for irriterende sprogovergreb. Innovation og kreativitet handler jo netop om, at ‘tænke ud af skabet’.

Og alene på den baggrund håber jeg virkelig, at jeg ikke uforvarende kommer til at åbne et ‘innovatorskab’. Jeg får kuldegysninger bare ved tanken.

Og hvis det skulle ske, så lover jeg, at jeg bliver den første til at springe ud af det skab.

Kenny Munck er innovationsdirektør i EDB Gruppen.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-konsulent til VMware server

Københavnsområdet

STELLA CARE ApS

Backend-udvikler (AI-Native)

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS