Her er det svageste led i regeringens it-top

I sidste uge beskrev Computerworld regeringens it-ledelse med de tre topfigurer Thor Pedersen, Helge Sander og Kristian Jensen. Nu har læserne udpeget det svageste led.

Artikel top billede

Læsernes dom er klar: Helge Sander er det svageste led i regeringens it-top. (Foto: Torben Klint)

I fredags spurgte vi læserne om hvilken minister, der er det svageste led i regeringens it-ledelsesteam.

Computerworld præsenterede en model, der opstillede regeringens it-ledelse i samme ramme som en stor virksomhed med finansminister Thor Pedersen (V) som topchef eller CEO, videnskabsminister Helge Sander (V) som direktør eller CIO og endelig Kristian Jensen (V) som projektleder.

Over halvdelen peger på, at Helge Sander udfylder sin rolle dårligst.

Kristian Jensen fik færrest af de godt 200 stemmer. Han endte på cirka fem procent.

De øvrige ministre fik tilsammen 10 procent, mens Thor Pedersen og Helge Sander fik henholdsvis 27 procent og 57 procent af stemmerne.

Lidt overraskende efter en uge, hvor Kristian Jensens skatteministerium sprang budgettet på det nye eIndkomstregister med over 100 millioner kroner.

"Når man møder Kristian Jensen og hører, hvordan han gebærder sig, så er han en frisk mand, der forstår tingene og udviser mod, og det tror jeg kan være med til at give respekt. Skat vover noget, og han er ikke bange for at gå ind i debatten," siger Ejvind Jørgensen, underdirektør i Rambøll Management og formand for Dansk ITs udvalg for digital forvaltning.

Hård opgave

Et flertal af Computerworlds læsere mener altså, at det er Helge Sander, som har sværest ved at udfylde rollen som leverandør af det tekniske fundament for digitaliseringen.

Den hårde bedømmelse kommer måske netop, fordi mange af Computerworlds læsere har et teknisk udgangspunkt.

Ejvind Jørgensen mener, at Helge Sander også har den måske sværeste opgave i forhold til at formidle sine resultater.

"Motorrummet er ikke det store udstillingsvindue," lyder det fra Ejvind Jørgensen, som dog tilføjer, at talmaterialet er for spinkelt til alt for firkantede konklusioner.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS