Biblioteker afviser it-giganters digitaliseringsprojekt

Google og Microsoft vil lægge millioner af bøger på verdens forskningsbiblioteker ud på nettet. Men en række store biblioteker afviser it-giganternes hårde metoder.

Artikel top billede

Den danske Biblioteksstyrelse er betænkelig ved at lade en enkelt kommerciel virksomhed som Google få eneret til at digitalisere danske bibliotekers bøger på nettet.

"At organisere verdens information for at gøre den almindeligt tilgængelig og nyttig."

Hvem kan dog have noget imod Googles erklærede mål? Adgang til al viden og tilmed gratis.

Foreløbigt har dog en række af de førende forskningsbiblioteker verden over sagt venligt, men bestemt "nej tak" til Googles forsøg på at få digitaliseret deres bøger. Netop fordi Google pålægger bibliotekerne hårde restriktioner for, hvordan de må anvende de digitale kopier af deres egne bøger.

Staten eller Google

I bund og grund er det naturligvis et spørgsmål om penge.

"Enten betaler staten, eller også betaler Google. Der er ingen middelvej," lyder det fra Erland Kolding Nielsen, øverste chef for Det Kongelige Bibliotek i København.

Men hvad det ender med, kan Erland Kolding Nielsen derimod ikke sige noget om, fordi det afhænger af et udvalgsarbejde i Kulturministeriet.

Kort og godt handler det om, hvorvidt politikerne i Folketinget vil bevilge pengene til at digitalisere de omfattende mængder af bøger, som biblioteket har indsamlet gennem sin 300 års historie.

Hvis ikke må biblioteket finde pengene et andet sted, og det kan ende med en aftale med Google.

"Vi er meget enige i de betænkeligheder ved Google og Microsoft. Men i sidste instans er det et spørgsmål om finansiering," siger Erland Kolding.

Betænkelig

Også den danske Biblioteksstyrelse er betænkelig ved at lade en enkelt kommerciel virksomhed som Google få eneret til at digitalisere danske bibliotekers bøger på nettet.

"Hvis Google vil have en eneret på at formidle materialet, vil vi aldrig kunne give dem det," siger Erik Thorlund Jepsen, konsulent i Biblioteksstyrelsen. Han peger på, at Google i dag sender brugerne ind på det danske site bibliotek.dk, hvis de efterspørger bøger i de danske biblioteker.

Ifølge den amerikanske avis The International Herald Tribune har en række amerikanske forskningsbiblioteker afvist Google og i stedet gået sammen om et uafhængigt projekt for at lægge deres bøger ud på nettet.

Forskellige veje mod nettet

"To diametralt anderledes veje åbner sig. Den ene er dirigeret af kommercielle interesser, og den anden handler om hensynet til åbenhed," lyder det fra Paul Duguid til avisen. Han er lektor ved School of Information, University of California at Berkeley i USA.

I dag arbejder 19 forsknings- og universitetsbiblioteker i det østlige USA sammen om en åben portal. Mens universiteter som engelske Oxford og amerikanske Harvard har indgået aftaler med Google.

"Vi forstår udmærket den kommercielle værdi af det, Google er i gang med, men vi vil frie til at distribuere materialet på en måde, så alle får nytte af det," siger Bernard Margolis til The International Herald Tribune.

Han er bestyrelsesformand for Boston Public Library, som blandt andet i sin samling har godt 3.700 bøger fra den en af USAs tidlige præsidenter, John Adams.

Annonceindlæg fra Barco

Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

Mibau Stema Danmark A/S

ERP Analyst at Mibau Stema Group

Uspecificeret arbejdssted

Netcompany A/S

IT Consultant

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Vil du være med til at opbygge og udvikle Forsvarets dronekapacitet?

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job