BullGuard er klar med gratis spam-filter

Det danske sikkerhedsfirma BullGuard melder sig klar med et gratis spam-filter og erklærer således krig mod spam-mails og konkurrenten SPAMfighter.

Sikkerhedsfirmaet BullGuard har frigivet et gratis spam-filter, som fungerer med alle de større e-mail-systemer.

Den anden store danske leverandør af spam-software, SPAMfighter hilser konkurrenten velkommen, og giver et godt råd med på vejen.

"Det er vigtigt, at man hele tiden er på tæerne," siger Martin Thorborg, direktør i SPAMfighter.

"Det er svært, at bekæmpe spam. Man løber hele tiden i hælene på ultra dygtige programmører, der vil omgå filtrene og det kræver hårdt arbejde at følge med," siger Martin Thorborg til Computerworld.

Brugerskjold mod uønsket post

BullGuards spam-filter er et såkaldt kollaborativt filter, som benytter bruger-input som skjold mod spam.

Spam rapporteres således af brugerne, hvorefter data indsamles og genbruges i kampen mod de uønskede mails.

"Med vores gratis spam-filter giver vi folk et værktøj til at holde deres indbakker rene. Til gengæld bruger vi deres input til at forbedre BullGuard Spamfilters effektivitet," siger Theis Søndergaard, direktør og medstifter af BullGuard.

En bredere brugerbase vil betyde flere indput fra brugerne. Disse kan så give en forbedret spam-filtrering i BullGuard øvrige produkter, lyder argumentet for at gøre produktet gratis.

Understøtter Thunderbird

BullGuard Spamfilter kan integreres i Microsoft Outlook, Outlook Express, Windows Mail og Thunderbird.

Og muligheden for integration med open source-folkets postprogram adskiller på papiret BullGuard Spamfilter fra flere konkurrenter som eksempelvis SPAMfighter. Spam-filtret kan dog kun afvikles på Windows-platformen.

Herudover vil BullGuard tilbyde support på produkter, selv om det er gratis.

"Vi giver adgang til support døgnet rundt", lyder det fra Theis Søndergaard.

Sikkerhedsfirmaet BullGuard har hovedkvarter i København, og har desuden afdelinger i Rumaenien, Australien og England.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo