Leder: Digitalisering kræver købmænd og krejlere

Computerworld mener: Det danske it-marked er ved at blive redefineret af to personer. Dem kan vi alle lære af. For de forstår at udklække digitale forretningsmodeller.

Computerworld mener: Det danske it- og telemarked – fundamentet under den danske digitalisering – bliver for tiden redefineret af to danske købmænd, som man kunne fristes til at kalde for købmanden og krejleren.

Den ene er Ib Kunøe, som især med konsolideringen af it-branchens forhandlerled gennem fusionerne af Ementor, Atea og Topnordic har bidraget med et tiltrængt professionelt købmandskab til den danske it-branche.

Ib Kunøe blev ligefrem hædret for sin indsats med årets IT-pris. Senest har han ytret ambitioner om at tage det kommunaltejede KMD under kærlige købmandshænder.

Måske slet ingen dårlig ide.

Den anden er Frank Rasmussen, som efter sin succes med Telmore – der blev solgt til TDC for 400 mio. kr. – nu med Bibob endnu en gang har krejlet kunderne en takstbrækkende mobilløsning.

Så rent ramte Frank Rasmussen, at Bibob efter få timers åbning måtte lukke dørene midlertidigt på grund af overvældende kundetilstrømning.

Det virker

Frank Rasmussens forretningsmodeller viser, at teleliberaliseringen i Danmark virker.

Selv om rammelovgivningen på teleområdet måske ikke er perfekt, så tilfører den markedet nye og innovative forretningsmodeller, der leverer kunderne en merværdi, som de etablerede selskaber ikke har evnet – eller ønsket – at gøre.

Netop derfor er der behov for en Frank Rasmussen på telemarkedet, som der var brug for en Michael O’Leary – stifteren af Ryan Air – på luftfartsmarkedet.

I medierne bliver Frank Rasmussen kaldt “gadedrengen” som en beskrivelse af den frække arketype, han repræsenterer – en selfmade og upoleret David, der tager kampen op mod telemarkedets mange veletablerede Goliat’er, der har forsøgt at begrænse effekterne af mere end et årtis teleliberalisering med svært gennemskuelige produkter og prisstrukturer.

De etablerede selskaber konserverer hellere etablerede posi­tioner end nytænker deres forretningsmodeller.

Behov for nytænkning

Netop derfor er der behov for den købmandsmæssige nytænkning, som både Frank Rasmussen og Ib Kunøe leverer, så kunderne får glæde af markedets dynamik.

Desværre råder hverken købmanden eller krejleren bod på, at teleselskaberne har forkrøblet teleliberaliseringen teknologisk ved ikke at skabe alternativer til TDC’s nedslidte kobbernetværk, som var et andet mål med teleliberaliseringen.

Den problemstilling vil uundgåeligt komme på den politiske dagsorden med fornyet aktualitet i takt med, at omfanget af problemet vokser. Lige nu må vi nøjes med at glæde os over den kommercielle iderigdom på andre områder.

Der er et andet interessant aspekt ved Frank Rasmussens succes. Han er hverken uddannet datamatiker eller økonom.

Han har kun en folkeskoleeksamen – lige som Ingvar Kamprad, stifteren af Ikea, verdens fjerde rigeste mand. Hvad Frank Rasmussen til gengæld har tilegnet sig i “livets skole”, som han kalder det, er digitale kompetencer.

Frank Rasmussen ved, hvordan teknologi fungerer, og hvordan den kan bruges.

Han tilsætter en analyse af, hvad kunderne rent faktisk har brug for – det, der på managementdansk kaldes for “brugerdrevet innovation” – og Heureka!, en ny digital forretningsmodel er udklækket.

Det er præcis, hvad vi har brug for meget mere af i alle hjørner af dansk erhvervsliv.

Nye digitale forretningsmodeller og flere digitale kompetencer. I den henseende har vi her en god rollemodel, som bør inspirere mange MBA-uddannede danske direktioner.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura