Detroniseret stifter håber på nye tider for Mondosoft

Interview: Mondosoft-stifter Laust Søndergaard nåede ikke selv at levere et bud på Mondosoft-konkursboet, selv om det først var intentionen. Dermed mistede han sit livsværk.

Artikel top billede

I vinter blev han gået som administrerende direktør for det selskab, han stiftede i 1998, men fortsatte som storaktionær.

Forleden mistede han så det sidste greb om Mondosoft, da konkursboet blev solgt til søgemaskinevirksomheden Surfray.

Alligevel udtrykker Mondosoft-stifter Laust Søndergaard i dag stor tilfredshed med, at det blev den tidligere Mondosoft-konkurrent Surfray, der ifølge forlydender købte Mondosoft-boet for et beløb på et mindre tocifret millionbeløb.

Det skete efter en periode med voldsom kritik af hele processen fra de tidligere aktionærer, der blev afvist af bestyrelsesformand Agner Mark.

Stadig et stort potentiale

"Jeg ønsker Surfray tillykke. Selskabet har fået et virkeligt godt produkt, og jeg er glad for, at det vil arbejde videre med Mondosearch-teknologierne, som har et stort potentiale," siger Laust Søndergaard.

Selv forsøgte Laust Søndergaard at levere et bud på konkursboet. Men det blev ifølge den oprindelige stifter forpurret på grund af kludder med datoerne.

"Havde vi blot kendt den rigtige deadline fra begyndelsen, havde det muligvis været muligt sammen med interesserede amerikanske og europæiske investorer at levere et større bud, men det nåede vi ikke," forklarer Laust Søndergaard.

Til gengæld er han tilfreds med, at det blev Surfray og ikke JMI Invest, der løb med Mondosoft-konkursboet.

Mondosoft-produkt forsømt

Surfray har nemlig et erklæret mål om at arbejde videre med mondosearch-produkterne, som ifølge Laust Søndergaard er blevet forsømt af Mondosoft-ledelsen, der i stedet har fokuseret på produktet Ontollica, der kommer fra det tidligere Navigo Systems og er en overbygning på Microsofts Sharepoint Server.

Ifølge Laust Søndergaard blev en stor del af udviklerstaben omkring mondosearch-produkterne afskediget i foråret.

I øvrigt slet ikke så underligt, at man vælger en produktlinje, vurderer Laust Søndergaard:

"Vi kender det alle sammen – vi har to produktlinjer, og det kan ikke altid lade sig gøre at investere i begge to. Jeg var bare uenig i strategien om at skrotte mondosearch, der leverede 98 procent af indtægterne i forhold til et wildcard. Det har vi da haft nogle kontroverser omkring," erkender han.

Han håber dermed også, at de medarbejdere, der tidligere lagde mange kræfter i mondosearch-produkterne, får en chance sammen med produkternes videre liv.

Dotcom-drømmen brast

Mondosoft-konkursen var også det endelige punktum for det selskab, som Laust Søndergaard stiftede i 1990'erne, og som i et af de få selskaber overlevede dotcom-boblens brist.

"Det er jeg selvfølgelig ked af, men har måttet indse det i et stykke tid," siger Laust Søndergaard, der her giver sit billede af hele forløbet:

Mondosoft oprindeligt bygget op omkring et meget højt niveau af investeringer, hvilket passede godt ind i dotcom-æraen.

"Vi ville noget stort. Vi ville have en aggressiv udviklingsstrategi, og der blev postet omkring 150 millioner kroner alene i udvikling," fortæller Laust Søndergaard.

Kapitalen forsvant

Det gik også godt, da pengene skyllede ind over it-verdenen i slutningen af 1990'erne.

Men pludselig bristede boblen, og pengene forsvandt.

"Vi havde gennemført en fjerdel af vores udviklingsplaner. Det nemmeste ville have været at dreje nøglen, men vi valgte den sejere vej," beretter han.

Således lykkedes det også at skabe et produkt til søgning på webportaler, der rent faktisk virkede.

Det indeholdt muligvis ikke alle detaljerne i den oprindelige og ambitiøse udviklingsplan, men havde dog veludviklet funktionalitet til søgning og ordentlig rapportering baseret på interesser.

"Produktet var godt – og er stadig godt i dag. Derfor er jeg meget glad for, at det kommer til at leve videre hos Surfray," siger Laust Søndergaard, der allerede har stillet sin hjælp til rådighed, hvis Surfray har behov for det.

"Jeg hjælper meget gerne til med at få værdien i produktet fremkaldt," siger han.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos