Fogh blogger - men flytter det overhovedet noget?

Folketingsvalg 2007: Regeringspartiet Venstre satser hårdt på nettet, men det kommer næppe til at betyde det store på valgdagen, vurderer mediebureau.

Artikel top billede

Anders Fogh Rasmussen skriver ifølge Venstres partisekretær Jens Skipper Rasmussen selv sin blog.

"Valget bliver ikke vundet på nettet. Der sker simpelthen for lidt på brugernes præmisser."

Sådan lyder konklusionen fra Frank Andersen, direktør i mediebureauet OMD.

Han tvivler på, at Venstre får det store ud af at lægge videoer med statsminister Anders Fogh Rasmussen ud på andre online medier, som for eksempel på Ekstra Bladets website.

"Jeg tvivler på, at de budskaber er i en form, der kan få os vælgere til at involvere os. Jeg orker næsten ikke at høre på, hvad Anders vil fortælle mig. Formen er simpelthen forkert," siger Frank Andersen.

Ikke afgørende for valget

Frank Andersen peger på, at den store gruppe af vælgere først og fremmest vil få deres informationer om valget fra de traditionelle massemedier.

"Nettet bliver ikke en afgørende stemme i valget," siger Frank Andersen.

Lige som den politiske kommentator Niels Krause-Kjær mener han, at Venstre og de politiske partier har meget at lære endnu for at udnytte mulighederne i web 2.0.

Venstres partisekretær, Jens Skipper Rasmussen, pointerer over for Computerworld, at internettets web 2.0 teknologier er meget vigtige for at få partiets budskab ud til så mange vælgere som muligt.

Ordentlig politik afgørende

Han henviser til, at brugerne har mulighed for at kommentere på en lang række af Venstres tiltag på nettet med både blogs, Facebook og MySpace.

"Men vi kan ikke ændre på, at man skal have en ordentlig politik for at vinde valget. Hvis ikke det er tilfældet, så kan man ikke vinde valget på at servere det lækkert på nettet," siger Jens Skipper Rasmussen.

Han understreger, at Anders Fogh Rasmussen selv skriver sin blog. Tiden finder statsministeren på turen rundt med valgbussen, fortæller Jens Skipper Rasmussen.

Aldrig skrevet en linie

Foreløbigt har Anders Fogh Rasmussen i dag, tirsdag 30. november 2007, skrevet tre indlæg på sin blog og fået 23 kommentarer tilbage.

Og det står Anders Fogh Rasmussen helt selv for, understreger partisekretæren.

"Jeg har aldrig skrevet en linie på den blog," bedyrer Jens Skipper Rasmussen til kritikken fra blandt andet Niels Krause-Kjær om, at blogs fra partiledere som statministeren ikke fungerer.

"Jamen det er utroligt så kloge, folk er," siger Jens Skipper Rasmussen.

Efter valget må man tage det hele op til revision for at lære af det til næste gang, lyder det fra ham. Det vigtige for partiet er at være med på de platforme, der er tilgængelige for at nå vælgerne.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS