Hvor meget vil du betale for at hente dette album?

Danske bands for små til at lege med lave net-priser


Publiceret d. 31. oktober 2007 kl. 10.31 | Antal kommentarer (6)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Håbefulde danskere musikere kan lige så godt glemme alt om at lancere musik på samme måde som det britiske band Radiohead brød gennem medie-muren med for to en halv uge siden med albummet 'In Rainbows.'

Det mener marketingdirektør Jesper Bay hos pladeselskabernes brancheforening, IFPI.

"Radiohead-modellen kan måske benyttes af superstjerner som Madonna, Prince og Radiohead, men for de fleste andre kunstnere vil den ikke virke, fordi folk ikke kender dem i forvejen," lyder det fra Jesper Bay, som understreger, at der mange gange før har været uddelt musik gratis på nettet med en meget mindre medieeffekt til følge.

Han påpeger også, at det næste store navn, der forsøger sig med Radiohead-strategien vil få mindre omtale i medierne.

Radiohead skrev sig selv ind i musikhistorien den 10. oktober med lanceringen af 'In Rainbows,' som flere britiske eksperter anslår, at radiohovederne har tjent 50 millioner kroner på - bare på førstedagen.

Bandets kontroversielle strategi er, at fans og andre godtfolk selv må bestemme prisen for at downloade albummet.

De fleste har betalt
Det vurderes, at kun omkring en tredjedel har hentet albummet gratis, mens flertallet ifølge Newsweek har betalt et sted mellem 25 til 75 kroner for at hente de 10 sange i MP3-format.

På trods af den valgfrie pris har flere hundredetusinde pirater valgt at hente albummet over fildelingstjenester, skriver forbes.com, hvilket undrer Jesper Bay.

"Når man nu kan hente det gratis, hvorfor så begå ulovligheder," siger han.

Eksperimenter i alternative kanaler
Selvom IFPI ikke anser Radiohead-modellen som holdbar for 99 procent af alle bands, så spår Jesper Bay, at der i den kommende tid vil blive eksperimenteret med flere forskellige forsøg på at sælge musik via alternative kanaler.

"Det er helt sikkert, at der i den kommende tid vil blive prøvet mange ting af, og set i det lys er det jo interessant, hvad Radiohead har gjort," siger Jesper Bay uden dog at ville løfte sløret for konkrete strategier for de knapt så kendte kunstnere.

Han påpeger dog, at den traditionelle markedsføring og salgsmetode via CD'er og netbutikker fortsat vil præge markedet.

Til glæde for kunstnerne
Adjunkt Lars Esbjerg med speciale i detailhandel og distribution ved institut for marketing og statistik ved Handelshøjskolen, Århus Universitet spår dog, at vi kun har set toppen af de alternative salgskanaler.

"Via myspace.com, emusic.com og andre hjemmesider kan mindre kendte navne profilere sig, og de kan samtidigt sælge musik uden, at de store pladeselskaber snupper en bid af kagen. Derfor tror jeg, at alternative metoder, som den Radiohead har brugt, vil gøre sig stærkt gældende fremover," siger Lars Esbjerg.

Han påpeger samtidigt, at Radiohead-eksemplet beviser, at musikfansene i de fleste tilfælde er parate til at betale bare en lille smule for musikken frem for at hente den ulovligt og gratis.

"I det lange løb så vil musikerne nok få mere ud nå ud forbrugerne på andre måder end gennem de traditionelle pladeselskaber, som af mange forbrugere opfattes som grådige. I Radioheads tilfælde ved de jo, at pengene går til Radiohead og ikke til den pladebranche, der har været langsomme med at komme med alternativer til det traditionelle CD-salg," lyder det fra Lars Esbjerg, som dog selv har hentet albummet gratis.

En gyser på nettet
Selvom Radiohead ser ud til at slippe endog rigtig godt fra sin politiske og smarte salgsstrategi, så er det ikke alle superstjerner, som kan forvandle frivillige køb på nettet til kassesucceser.

I 2000 prøvede den amerikanske gyser-forfatter Stephen King sig med en lignende forretningsmodel, hvor han med sin roman 'The Plant' forsøgte at sælge kapitlerne ét for ét over nettet udenom de traditionelle salgskanaler.

Men den uhyre populære forfatter måtte strække våben, da antallet af downloads stagnerede fra 120.000 til 40.000 på blot en måned. Det var dog endnu værre, at kun under halvdelen af læserne betalte den ene dollar, som de blev opfodret til - men ikke påtvunget - for at følge udviklingen i 'The Plant.'

Stephen King opgav projektet efter seks måneder og har ikke udgivet 'The Plant' i bogform, selvom han har arbejdet på fortællingen siden 1982.




Kommentarer - Debatoversigt


Selv de små bands
1 indlæg

Misvisende overskrift
2 indlæg

Haha ..
1 indlæg

Mange ting Jesper Bay og IFPI ikke forstår ...
1 indlæg

nu blander NA sig også...
1 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Især jobsøgning via sociale netværk kræver en vis takt og tone. Læs her en række gode råd til at fremstå professionelt, når du netværker.
24. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | (1) | læs »

To eksperter vurderer, hvordan udsigten til job ser ud for de mange fyrede it-folk fra henholdsvis IBM og CSC. Faktisk har de flere kort at spille på.
24. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

De indsatte kan glemme alt om mobiler i landets fængsler, hvor der hersker strenge regler på området.
24. maj 2012 kl. 12.22 | læs »





 
White papers
Firmaer i hele verden bruger live chat på deres hjemmeside for at øge salget online, reducere...

Dette white paper fra Optimeria.dk i samarbejde med e-handelsfonden gennemgår, hvordan du bedst...

I dette white paper kan du læse om e-mærket - den danske mærkningsordning for sikker nethandel,...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.