Ny Alliances nye it-politik

Anbefal Tip en ven Print Udskriv
Sponsoreret af:


Publiceret d. 31. oktober 2007 kl. 13.01 | Antal kommentarer (1)
 
ANNONCE:
 
Tilbage til artiklen Ny Alliance: Regeringens terrorpakke går for vidt.

Ny Alliances it-mærkesager leveret til Computerworld af Malou Aamund:

IT-undervisning skal modvirke sociale kløfter.
IT skal integreres i alle uddannelser. En satsning på IT i skolen modvirker en opdeling i de informations stærke og de informations svage - det nye a og b hold.

IT skal integreres i grundskolen, ligesom der skal være IT-spor i samtlige uddannelser, hvad enten det drejer sig om læger, sygeplejersker, politifolk eller håndværkere.

IT er løsningen på en presset sundhedssektor
IT er nøglen til, at Danmark fortsat kan bevare en høj levestandard og en høj velfærd.

Samtidig er øget digitalisering svaret på udfordringerne til en presset offentlig sektor - ikke mindst sundhedssektoren. Der skal indføres en elektronisk patientjournal.

Der skal være én journal for alle danskere. Og den skal indføres nu.

IT - et uudnyttet potentiale for fremtidens innovation
Gennem mere end en tyve år har vores undervisningssystem fuldstændig overset IT som fremtidens kompetencekrav ud over at kunne læse og skrive og tale fremmede sprog.

Danmark ligger i top med udbredelsen af IT, men 40% af befolkningen har ingen eller meget ringe IKT kompetencer.

Forståelsen af informationsteknologien er nøglen til forståelsen af, hvordan vidensamfundet hænger sammen.

Nytænknig indenfor IT uddannelserne skal gardere os mod et kønsopdelt arbejdsmarked
Vi er på vej mod et nyt kønsopdelt arbejdsmarked, fordi kvinderne massivt fravælger teknologi-uddannelserne.

Der skal derfor på IT-siden udvikles nye uddannelser, som kan blive attraktive for kvinderne. IT-Universitetet i Ørestaden har bevist, det kan lade sig gøre.

Terrorpakken går for vidt i forhold til borgernes ret til persondatabeskyttelse
Ny Alliance accepterer, at politiet kan få adgang til logninger af hensyn til opklaring af alvorlig kriminalitet, men vi kræver at borgerne bliver informeret om, hvad der er registreret og hvem der trækker på registrene.

IT fører vores kulturarv videre til næste generation
Der skal investeres i en omfattende digitalisering af den danske kulturarv, så kommende generationer ikke bliver kulturløse.

Ligeledes skal bibliotekerne reformeres og gøres tidssvarende med investeringer i IT.

Grøn IT
Vi vil mindske afstanden mellem mennesker ved at bruge IT. Med netværk alle steder kan vi nedbringe transportbehovet drastisk (hjemmearbejdspladser, virtuelle møder og uddannelser, osv), og dermed reducere CO2-udslippet.

Derudover ønsker Ny Alliance at den offentlige sektor skal tage højde for grøn IT og prioritere IT løsninger, der skåner miljøet.

IT og Ny Alliance
Det danske velfærdssamfund står overfor voldsomme udfordringer i de kommende år.

Vi befinder os midt i overgangen fra industrisamfund til vidensamfund samtidig med at globalisering og aldringen i samfundet sætter ind. Udfordingerne især for arbejdsmarkedet og vores uddannelses- og sundhedssystem er store.

Ny Alliances IT-politik er udformet med afsæt i dette paradigmeskift fra industri- til højteknologisk vidensamfund, der er lige så voldsomt som overgangen fra landsbrugssamfundet til industrisamfundet. Den eneste forskel er, at den aktuelle overgang gennemføres med en langt højere hastighed.

Skiftet betyder, at forandringsparathed er vigtig. Intet bliver, som det var i går. Internettet har gennem de seneste ti år været en driver for en accelererende forandringsproces, som vil fortsætte og forstærkes det næste årti. Digitaliseringen vil fortsætte med uformindsket styrke.

Informationsteknologien har været den primære drivkraft gennem de seneste års vækst i Danmark, og det bliver den også i de kommende år. IT er nøglen til, at Danmark fortsat kan bevare en høj levestandard og en høj velfærd. Samtidig er øget digitalisering svaret på udfordringerne til en presset offentlig sektor - ikke mindst sundhedssektoren.

Ny Alliance er et moderne parti, som er i sync med tidens udfordringer. Derfor har IT høj politisk prioritet. Ny Alliance er det eneste parti i Folketinget, som giver IT topprioritet.

Danmark i verdensklasse
Alle i hele verden kan konkurrere på pris og kvalitet, det er straks sværere at konkurrere på innovation og viden. Her skal Danmark være i verdensklasse.

Innovationen skal sættes på dagsordenen, for her har danskerne en komparativ konkurrencefordel, fordi der er lavt til loftet i vores mange små og mellemstore virksomheder.

Vi lever i et tillidssamfund, hvor man gerne må sige sin chef imod. Her kan vi noget i Danmark, som vi skal bygge videre på.

Derfor er der en dyb sammenhæng mellem innovations- og IT-politik.

Derfor slår innovationstankegangen igennem i Danmark nu, og derfor har Danmark alle forudsætningerne for at blive et attraktivt hotspot for innovation og ny teknologi, som mennesker gerne vil bo og arbejde i.

Skab kompetencerne
Alle skal have en kompetencegivende uddannelse. Frafaldet på universiteterne og de længerevarende uddannelser er for stort, og alt for mange dropper ud af undervisningssystemet. IT-Branchen mangler kompetencer.

Samtidig viser en analyse fra Teknologisk Institut, at det står endog meget slemt til med danskernes IT-viden. 40 pct. af befolkningen har ingen eller meget ringe IKT-færdigheder. Det har de nemlig aldrig lært.

Utallige internationale analyser viser, at Danmark ligger helt i toppen, når det handler om udbredelse af IT og innovation. Det skal Danmark fortsat være.

Men når det gælder danskernes IT-kompetencer er vi bagud.

Gennem mere end en tyve år har vores undervisningssystem fuldstændig overset fremtidens kompetencekrav nummer ét ud over at kunne læse og skrive og tale fremmede sprog, nemlig IT. Forståelsen af informationsteknologien er nøglen til forståelsen af, hvordan vidensamfundet hænger sammen.

IT skal integreres i grundskolen, ligesom der skal være IT-spor i samtlige uddannelser, hvad enten det drejer sig om læger, sygeplejersker, politifolk eller håndværkere. Det er befolkningens samlede IT-kompetence, som skal løftes. Alle danskerne skal tilbydes et grundlæggende kursus, så alle generationer kommer med ind i vidensamfundet.

På teknologisiden skal hele Danmark dækkes ind af et bredbåndsnet, som gør det muligt for mennesker at være i kontakt med nettet - og dermed med hinanden - hele tiden. Dette vil for Danmark være et kvantespring ind i fremtiden, som vil bringe os i en international førerposition for en overskuelig, offentlig investering.

Andre konkrete punkter:
Vi er på vej mod et nyt kønsopdelt arbejdsmarked, fordi kvinderne massivt fravælger teknologi-uddannelserne.

Der skal derfor på IT-siden udvikles nye uddannelser, som kan blive attraktive for kvinderne. IT-Universitetet i Ørestaden har bevist, det kan lade sig gøre.

Digitaliseringen af den offentlige sektor skal fremmes mest muligt, fordi sektoren affolkes og derfor skal produktiviteten fremmes mest muligt. Produktiviteten i den offentlige sektor har været faldende gennem mange år, nu skal skuden vendes. Offentlig borgerservice skal øges.

Der skal indføres en elektronisk patientjournal. Der skal være én journal for hver dansker. Og den skal indføres nu.

Alt for mange opfindelser tabes på gulvet, fordi kreative danskere ikke har midlerne og muligheder for at kommercialisere dem. Staten skal etablere en opfinderfond, som kan hjælpe innovative danskere i gang med at få deres ideer beskyttet og realiseret. Danmark har ikke råd til at miste en eneste god ide.

Den digitale signatur skal vedtages som generel standard for identifikation i DK og alle danskerne skal have en på samme måde som danskerne i sin tid fik et personnummer. Den eksisterende digitale signatur skal gentænkes fordi den er for teknologisk utilgængelig.

Statens indkøb af IT skal åbnes op, så innovationsvirksomheder kan blive leverandører til det offentlige.

Tilbage til artiklen Ny Alliance: Regeringens terrorpakke går for vidt.


Kommentarer - Debatoversigt


Ny Alliance flopper på IT-politikken
1 indlæg

Jeg har på min blog, www.modspil.dk, skrevet nedenstående kommentar til Ny Alliances IT-politik:


Naser Khaders parti Ny Alliance er gang på gang blevet beskyldt for ikke at mene noget om noget, dvs. for at mangle en politik på en række afgørende områder.

Vel, de har nu en IT-politik, som man kan læse om på Computerworlds hjemmeside.

Retfærdigvis skal det siges, at denne IT-politik rummer ét positivt element, nemlig en kritik af den nye logningsbekendtgørelse - og selv den er alt for vag:

"Partiet [fastslår], at politiet skal have lov til at logge
oplysninger, men at man som borger bør have krav på tre
ting.

Borgerne skal nemlig have lov til at præcist at vide, hvilke
oplysninger, der bliver logget, hvem der har adgang til
oplysninger samt hvornår der bliver trukket oplysninger."

Altså ingen kritik af selve den meget omfattende og dyre logning af al trafik på inter- og mobilnetttet - blot en pligt til at oplyse borgeren om, at oplysningerne er blevet brugt. Et fremskridt, men vi havde alligevel hellere set en undsigelse af selve indsamlingen af alle disse data samt et krav om, at elektronisk overvågning kun kan foregå med en dommerkendelse.

Ser man på resten af programmet, tegner der sig et noget andet billede. Hvad der først og fremmest springer i øjnene er dette: Er det virkelig muligt i 2007 at fremlægge et IT-politisk program, der ikke med ét eneste ord nævner ordene "fri software", "åbne standarder" eller "Open Source"?

Disse spørgsmål er brandvarme i disse år, hvor specielt spørgsmålet om (mangelen på) åbne standarder betyder, at en meget stor del af IT-infrastrukturen beherskes af meget få private firmaer, der ikke har noget ansvar for, at data f.eks. kan læses også om 50 år.

Hvis det offentliges IT-infrastruktur på den anden side ikke baseres på fri software, betyder det, at hverken politikere eller borgere har nogen ret til at vide, hvordan de anvendte programmer egentlig virker, eller om det f.eks. har indbygget bagdøre, der kan udspionere borgere eller myndigheder, ligesom de pågældende myndigheder er prisgivne eller risikerer at betale meget høje opgraderingsafgifter, den dag, hvor producenten ønsker at lade et givet produkt udgå.

Er det altså i 2007 muligt for et seriøst parti at have en IT-politik, der ikke tager stilling til disse ting og ikke presser på for indførelse af Open Source og åbne standarder, overalt hvor det kan lade sig gøre?

Åbenbart, men det bekræfter i hvert fald det billede af Ny Alliance som de store firmaers (og bestemt ikke borgernes) parti, som partiets skatteprofil og betydelige støtte i erhvervslivet allerede lægger op til.

Rent IT-politisk er Ny Alliance ikke noget for tilhængere af et frit og åbent samfund.

Om patientjournaler hedder det, at

"Der skal indføres en elektronisk patientjournal. Der skal
være én journal for hver dansker. Og den skal indføres nu."

Og det lyder da sådan meget godt. Eller hvad?

Et omfattende IT-system for sundhedsvæsnet - som f.eks. open source-systemet OpenVistA, verdens vel nok mest fuldstændige og avancerede patientjournalsystem - består af hundredevis af forskellige programmer, der sørger for alle detaljer af sundhedsadministrationen, såsom journaler, diagnosticering, medicinering, logistik, osv. - indførelsen af sådanne systemer er en meget omfattende manøvre, hvor mange ting skal lykkes.

Om man så i sidste ende vil ende med noget, der ligner "én journal pr. dansker", er et teknisk spørgsmål, der først kan afgøres i det øjeblik, man ved, hvordan man har tænkt sig at implementere hvilket system.

Som valgløfte er det ren og skær varm luft, og det havde tjent partiets faglige ære vel, om udtrykket "én journal pr. dansker" helt havde manglet - nogen oplysende eller praktisk værdi har det ikke.

Om innovation og tilskyndelse til innovation hedder det:

"Alt for mange opfindelser tabes på gulvet, fordi kreative
danskere ikke har midlerne og muligheder for at
kommercialisere dem. Staten skal etablere en opfinderfond,
som kan hjælpe innovative danskere i gang med at få deres
ideer beskyttet og realiseret. Danmark har ikke råd til at
miste en eneste god idé."

Vel, fremme af danske opfindelser går vi vel alle sammen ind for. Men hvad har en så generel teknologipolitisk målsætning at gøre i en IT-politik?

Svaret skal, så vidt jeg lige kan se, findes i ønsket om at "hjælpe innovative danskere i gang med at få deres ideer beskyttet og realiseret ..."

Partiets talsmænd er velkomne til at korrigere, men jeg kan ikke læse det anderledes, end at Ny Alliance har tænkt sig at arbejde for indførelse af software-patenter.

Jeg har tidligere forklaret, hvorfor software-patenter er skadelige og langt fra at yde nogen som helst beskyttelse af opfindelser kommer til at fungere som redskab for store, monopollignende koncerner (som Microsoft eller Malou Aamunds arbejdsgiver IBM) til at holde små konkurrenter ude fra markedet.

En opsummering af Ny Alliances IT-politik kunne derfor lyde: En helt utilstrækkelig kritik af logningsbekendtgørelsen, ingen vægt på fri/Open Source-software, ingen vægt på åbne standarder, ingen forståelse af den meget komplekse problematik omkring patientjournaler ... og en i bedste fald ambivalent holdning til softwarepatenter.

Og mere substans er der ikke i programmet - resten er varm luft, politisk feel good-erklæringer og gode hensigter.

Så tillad mig at gentage: Hvis du går ind for et frit og åbent samfund, hvor borgeren har mulighed for at kigge det offentlige i kortene, er Ny Alliance ikke noget for dig.

I hvert fald ikke rent IT-politisk.

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Forsiden lige nu

Europaudvalget gav fredag udenrigsminister Lene Espersen (K) lov til at indgå en "effektiv og ensartet international håndhævelse af immaterielle rettigheder."
19. marts 2010 kl. 15.57 | (5) | læs »

Systemet til de nationale skoletest fortsætter med at virke ustabilt. Både i går og i dag har der været problemer.
19. marts 2010 kl. 13.10 | læs »

Google anklager nu mediekoncernen Viacom for i al hemmelighed selv at have uploadet copyright-beskyttet indhold til YouTube.
19. marts 2010 kl. 15.22 | læs »

Regeringen har i dag fremlagt en spareplan, hvor der blandt andet er lagt op til, at kommunerne kan spare op mod 1,1 milliard ved at digitalisere dokumenter. KL undrer sig.
19. marts 2010 kl. 14.32 | læs »


Stifteren af Columbus IT, Michael Gaardboe, samler en række selskaber i et, og kalder sig nu verdens største Microsoft Dynamics CRM-leverandør.
19. marts 2010 kl. 15.01 | læs »



Erik Bonnerup er skuffet over samarbejdet om it i det offentlige, men er der intet sket de seneste 10 år? Finansministeriets digitaliseringchef og regionernes formand svarer igen på kritikken.
(1) | 19. marts 2010 kl. 13.55 | læs »



Det tidligere Nordjyllands Amt kritiseres for ikke at inddrage lægerne i processen omkring et nyt EPJ-system. Det kan få fatale konsekvenser for projektets succes, lyder det i ny ph.d.-afhandling.
19. marts 2010 kl. 13.04 | læs »



Borgerne skal have adgang til offentlige myndigheders datakataloger for at sikre demokratiet. Det mener www-opfinderen Tim Berners-Lee, som peger på, at det især kommer ulandene til gode.
19. marts 2010 kl. 12.22 | læs »



General Motors er i gang med at udvikle augmentet reality til de kommende biler, så man kan få digitale informationer præsenteret direkte i bilens forruden. Se konceptet her.
19. marts 2010 kl. 11.41 | læs »



Erik Fabrin har tegnet en KMD-kontrakt til 22 millioner kroner uden om udbud i sin egen kommune. Tidligere har han afvist al snak om udbudsfusk i kommunerne.
19. marts 2010 kl. 10.59 | læs »




E-mail-adresse:
Adgangskode:

Seneste debat
 
 
Whitepapers
Service-oriented architecture (SOA) has moved beyond hype to widespread acceptance as an IT...

I dag bruger mange it-virksomheder tid på it-projektlevering. Selvom succesraten for projekter...

Projekt Portefølje Management Med Changepoint kan din virksomhed bruge IT Projekt Portefølje...