Derfor flopper det mobile bredbånd

Klumme: Teleselskabernes mobile tjenester er lige så indholdsløse som de grandiose internetportaler, de lancerede i de glade dotcom-dage. Hvorfor har de ikke lært af deres fejltagelser?

Artikel top billede

Hvad blev det til med det mobile bredbånd? Ikke så meget, som teleselskaberne nok havde håbet. Der skal også meget til at hente en investering hjem på knap en milliard kroner, som 3G-licenserne kostede, da de blev udbudt og købt af TDC, Telia, 3 og Orange.

Mobilselskaberne har ellers været ivrige til at smide mobile tjenester i hovedet på os. Jeg har for eksempel en genvej til Planet 3 stående på mit display, som simpelthen ikke kan fjernes.

Desuden kan bogmærkerne til 3’s tjenester ikke slettes – end ikke da jeg skiftede tele­selskab til Telmore, efter bindingsperioden var overstået.

Men hvad kan man på 3’s Planet 3, TDC’s Fly, Sonofons e-Go og Telias Surfport? Se nyheder, udsnit af fodboldkampe, downloade ringetoner, hente nye baggrundsbilleder til telefonen og så videre.

Da jeg så på udbuddet af tjenester, var jeg mildt sagt skuffet. Jeg er en gadgetnørd, og jeg burde være tiltrukket af de tjenester, men det lugter bare alt for meget af teenager.

Jeg er næppe alene. Ellers ville 3 have fået en del flere kunder, da de som de første lancerede 3G-tjenesterne.

Internettes historie gentager sig

Nu står selskaberne så med afbetalinger på 70 millioner om året for deres licenser og et kundegrundlag, som måske udgøres 80 procent af teenagere – ikke helt bredt nok til at tjene en milliard hjem.

Det er internettets historie om igen – i de tidlige internetdage, brugte teleselskaberne formuer på portaler, der skulle give surferne alt, hvad de skulle bruge i én grandios portal, eksempelvis Opasia fra TDC.

Det viste sig dog hurtigt, at en sådan var utilstrækkelig – brugerne opdagede Altavista og andre søgemaskiner, og nettets potentiale foldede sig ud.

Vågn op!

TDC indså hurtigt, at forretningsmodellen baseret på indhold var for konkurrencepræget med lave indgangsbarrierer og gik tilbage til at være leverandør af teleinfrastruktur.

Det er på høje tid, at teleselskaberne “genindser” dette problem. Men det samme gælder brugerne – der findes allerede gode tjenester, som alt for få bruger.

De giver blandt andet oversigt over køer og ulykker på motorveje, billig benzin sorteret efter område, kort, telefonnumre, ruteplan, vejrudsigter, nyheder og Wikipedia på mobilen.

Dem behøver man ikke Planet 3 eller Fly for at anvende. Foruden websites findes også gode Java-programmer, som installeres på mobilen som for eksempel IP-telefoni direkte fra mobilen til udlandet og ordbøger til på mobilen.

Med skærme, der bliver større og større, og teknologier som Turbo-3G, der giver adgang til 3,6 Mbit downloadhastighed, går mobilbrowsing en lys fremtid i møde.

Til teleselskaberne vil jeg sige: Drop portalerne, udfas de strategiske alliancer om indholdsleverance fra TV2 og MTV, giv os mobilnettet i dets rå form med en søgetjeneste og måske en linksamling med de mest populære sites baseret på brugerafstemninger.

Mads Schjølin er direktør for og stifter af onlinemarketing­virksomheden Detectum.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Vil du være med til at opbygge og udvikle Forsvarets dronekapacitet?

Københavnsområdet

Mibau Stema Danmark A/S

ERP Analyst at Mibau Stema Group

Sydjylland

Annonceindlæg fra Kommando

Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect