It er valgets sikre taber

Folketingsvalg 2007: De it-politiske visioner er ikke-eksisterende i valgkampen. It-sektorens opinionsdannere er pessimistiske, men klynger sig til et håb om, at Ny Alliance kan gøre en forskel.

Artikel top billede

Lars Mathiesen, formanden for Dansk I, efterlyser , at nogle af de mange politikere, der er på valg, tager it op som en del af deres personlige profil i valgkampen.

Det kan være svært at se forskellene i de store partiers it-politik, og måske er det derfor politikerne holder sig fra de store it-sværdslag i valgkampen.

Den manglende diskussion bekymrer erhvervsfolk og eksperter. De frygter, at it-Danmark har tabt valget.

”Jeg tror ikke jeg er stødt på ordet it i valgkampen. It sætter ingen dagsorden og vil formentlig ikke komme til at gøre det,” siger it-professor Kim Viborg Andersen fra Copenhagen Business School.

Der skulle ellers ifølge Kim Viborg Andersen være to højaktuelle valgemner, der kunne hægtes op til en blå-rød kamp om it-dagsordenen:

Digitaliseringsstrategien og kvalitetsreformen handler netop om effektiv it-anvendelse som løftestang for den brede velfærd i samfundet.

Rammevilkårene for it-erhvervets udfoldelsesmuligheder – ikke mindst muligheden for at skaffe nok arbejdskraft og de rigtige kompetencer – er afgørende for it-branchens fremtid og vækst i Danmark.

”Men når it alligevel fylder så lidt i debatten er det måske fordi der mangler lig på bordet. Det kunne være et eksempel på, at folk er døde, fordi de har fulgt en vejledning om medicinering fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Når den slags eksempler kommer frem bliver det også interessant for den politiske top,” siger Kim Viborg Andersen.

Død i debatten

Debatten har da også indtil videre i den grad skuffet formanden for Dansk IT, direktør Lars Mathiesen fra Nykredit.

”Der er ikke nogen, der har spillet markant ud endnu, så hovedtemaet er foreløbig slet ikke, om det bliver den ene eller den anden slags regeringen, men om it overhovedet kan komme på dagsordenen,” siger Lars Mathiesen og fortsætter.

”For eksempel spiller it en alt for lille rolle i kvalitetsreformen, selv det er afgørende for vores velfærd fremover. Der har været nogle meget spæde tiltag, men der er ingen der tager markant stilling for it, og der er heller ingen, der går markant imod,” siger han.

Lars Mathiesen efterlyser derfor, at nogle af de mange politikere, der er på valg, tager it op som en del af deres personlige profil i valgkampen.

Hos IT-branchen har direktør Jacob Lyngsø den opfattelse, at it-erhvervet kommer til at bære en stor del af ansvaret for fremtidens velfærdssamfund, fordi sektoren både skal levere den infrastruktur, der skal drive den digitale velfærd og fordi erhvervet bliver mere og mere betydende for samfundets indtægter.

”Enhver er klar over, at digitaliseringen og teknologien er afgørende for at få de services, som politikerne lover befolkningen. Derfor er det vigtigt, at vi for fuld awareness på it-området,” siger Jacob Lyngsø.

Han håber og tror, at den næste regering vil følge op på de planlagte kampagne-aktiviteter, der skal få unge til at søge mod it-uddannelserne.

Håber på alliance

Det nye parti, Ny Alliances, kan meget vel få en vigtig rolle, som det, der skubber på it-branchens vigtige dagsordener.

Iværksætter og med stifter af Spamfighter, Martin Thorborg, ser frem til at Ny Alliance rusker op de sædvanlige konstellationer.

”It handler meget om globalisering og muligheden for at tiltrække højtuddannede mennesker til Danmark. Derfor ville jeg blive afsindig glad, hvis Ny Alliance kommer ind og slår Dansk Folkeparti af pinden. Det vil generelt være godt for Danmark, men også for it-branchen, fordi det vil blive nemmere af rekruttere folk udefra,” konstaterer Martin Thorborg.

Læs mere om valgkamp og it-politik i fredagens trykte udgave af Computerworld

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S