Hvor halter det i it-Danmark? Kom med din holdning

Jeg mener at staten bør gå ind at oprette et selskab som har til formål at udvikle og drive den danske it infrastruktur helt ud til den enkelte borger. Alt fra mobilnet, til radio og internet skulle håndteres gennem denne virksomhed. Tjenesterne bliver så solgt videre af de eksisterende kommunikations virksomheder.

Det er lidt vildt at tænke på alle de mobilnet vi har, prøv at forestille jer hvis motorvejene var bygget på samme måde.

Selskabet skal være dedikeret til at levere den nyeste teknologi, som tjeneste udbyderne efterspørger. First mover udbuds licenser skal så sikre at ubydere som f.eks. 3 kunne få eneret til en ny teknologi i 1-2 år. Derved kan selskaber være med til at skubbe en teknologi frem og få gevinst fra deres invistering, men på sigt vil den blive alle mands eje.

I halvfemserne var vi alle til PC-kørekort. Siden da, er der ca. ikke sket en &%¤#.

PC-Kørekortet administreres af Dansk-IT som overlader arbejdet til sine medlemmer. Der er stadig ikke sket en &%¤#.

Det omtalte leverandørafhængige M$-Kørekort er ikke udviklet siden, bortset fra lidt opdatering med programversioner (Det er jo en enkelt leverandør der står bag alle programmerne).

Vi skal have et kig på det igen. Ikke med Microsoft-briller, men med IT-briller og samfundsbriller. Hvad skal fremtidens samfund bruge og hvad forventes fremover. Web2.0, SMS og social software. Noget med ansvar, kildekritik og copyright (hvad må jeg kopiere).

Tiden er inde til at vi tager diskussionen, om brugerne er klædt godt nok på.

Med venlig hilsen
Leif Lodahl

Forestil dig du driver f.eks. en bank. En bank i dag, ligesom offentlige institutioner så som hospitaler, ministerier mfl, ville ikke kunne drives uden et IT system. Selve IT systemet er deres forretning. Penge indlån og udlån, gældsanering, overførsler, kontooplysninger, aktiehandel osv. er alt lagret og administreret i IT systemer. Uden at have IT systemer ville forretninger ikke kunne drives og der ville ikke være en offentlig administration eller servicesektor.

Disse IT systemer er ofte designet og udviklet tilbage i 70erne og 80erne og er derved baseret på den teknologi der var tilgængelig på daværende tidspunkt. Dengang var IT det nye hotte emne og man uddannede EDB Programmører med EFG Basisår i et væk for at imødekomme markedets efterspørgsel på ressourcer. Ikke meget ulig den nuværende situation på IT markedet.



Gammel teknologi koster og hindrer.

Det vil med andre ord sige at IT systemerne i mange offentlige og private virksomheder er i besiddelse af IT systemer baseret på 25-35 år gammel teknologi.

Der er investeret hundredevis af millioner kroner for en større virksomhed i at udvikle disse systemer og endnu flere millioner hvis ikke milliarder for hver virksomhed i at sørge for at disse systemer hele tiden overholder lovkrav (ex: nye krav om registrering af overførsler på bestemte måder, som gamle systemer ikke kan håndterer), krav til ny funktionalitet osv. Dette betyder naturligvis at mange både private og offentlige virksomheder ikke bare har deres forretningsgrundlag liggende i deres IT systemer men også en meget betragtelig investering.



Nyuddannede kan ikke gammel teknologi

Det personale som sørger for at de enkelte virksomheder kan køre deres aldrende IT systemer er ikke nyuddannede unge mennesker. Idag lærer man ikke om 25-35 år gamle teknologier på universiteter mere, men kun i stedet nye teknologier som er kommet frem inden for de sidste 5-10 år.

Det betyder at man har et behov for at have en stor gruppe ældre erfarne personer ansat som med en høj løn/ancinnitet som sørger for at IT systemerne fungerer tilfredstillende på eksisterende gamle teknologier. Dette gør ligeledes offentlige og private virksomheder yderst sårbare overfor mangel på kvalificerede medarbejdere hvor mange snart skal eller er blevet pensioneret.


Omkostninger ved gammel teknologier er enorme.

Således koster det enorme summer blot at have disse systemer kørende i licenser til de virksomheder som oprindeligt har udviklet den teknologi systemerne er udviklet på. Hvert år betales der højere og højere licensomkostninger for at anvende systemteknologien til både udviklerne af den teknologi som systemerne er baseret på men også de IT virksomheder som står for at udvikle og vedligeholde systemerne, forudsat af den enkelte virksomhed ikke selv vedligeholder systemet.

Stigende licensomkostninger for de ældre teknologier er med til at gøre problemet akut. Hvert år falder indtjeningen for udbyderne af den forældede teknologi idet markedet, specielt I den private sektor, er begyndt at reagere. Det betyder at udbyderne hvert år skal hæve licenspriserne for at kunne yde den samme support og udvikling af deres teknologi til de færre og færre resterende kunder.
Ergo bliver det hvert år dyrere og dyrere at drive aldrende IT systemer i offentligt regi. Analyseinstituttet Gartner spår at op 80% af IT budgettet på et aldrende IT system bruges på at holde systemet kørende med licenser, vedligehold og reperationer. Hvor dette kun er omkring en fjerdedel hvis man har et system baseret på ny teknologi. Med andre ord man kan spare 3/4 dele af IT driftsbudgettet væk ved at forny sin teknologi. Der er, hvis man har kendskab til driftsbudgetter på IT tale om milliarder af kroner over hele den offentlige sektor.

Man kan opfatte et gammelt system, lidt ligesom en meget avanceret bil som har fået udskiftet sine dele af 200 forskellige mennesker som alle har forsøgt at erstatte delene med 200 forskellige typer dele. En lille ændring kan pludselig få store konsekvenser. I fagsprog kalder man det tilsanding. Små sandkorn hober sig op og blokerer hele systemets funktionalitet. Denne tilsanding bliver tilstadighed dyrere og dyrere i løninger at undgå med gammel teknologi.

I stedet skulle vi hellere investere i at flytte det hele over på en teknologi som også imødekommer de uddannelser vi har til netop at skabe billige ressourcer som IT branchen skriger efter.



Hvad kan man så gøre ved det?

Det de offentlige institutioner så som sygehus fællesskabet, ministerier og andre offentlige instanser burde gøre er at modernisere deres systemer. Ikke at skrive dem om fra begyndelsen, da dette koster enorme summer, men at eliminere den kostbare og uregerlige teknologi de er baseret på som hindrer og i at opnå en højere velfærd. Simpelthen at transformere de eksisterende systemer over på moderne og omkostnings effektiv teknologi. At modernisere den teknologi systemerne er baseret på og bevare investeringen i selve system funktionaliteten.

Der spenderes hvert år milliarder af danske skattekroner i omkostninger for at have gammel ikke fleksibel og ineffektiv teknologi kørende. Et eksempel er sygehusenes IT systemer som kører uden mulighed for sammenlægning af elektroniske patient journal systemer(EPJ) som netop Lars Løkke Rasmussen efterspørger. Hver gang et sygehus skal opnå kendskab til en patientjournal på et andet sygehus koster det en mindre charterferie i afgift til det IT selskab der administrerer systemerne som IT driften er outsourcet til.

Med moderne systemer, kørende i applikationssprog der kan håndtere samkørsel af den slags information på tværs af sygehusene ville man ikke blot opnå økonomiske besparelser i milliard klassen over en kort årerække, man ville også opnå muligheden for bedre velfærd. Man ville kunne tage de besparede penge og bruge dem hvor der er brug for dem.

Tag ikke mit ord for det, undersøg sagen selv. Der er bunkevis af analyserapporter fra bla Gartner som alle anbefaler selskaber at skaffe sig af med gammel teknologi og de kommer bestemt også med løsningsscenarier.


Der er masser af virksomheder i IT Branchen som tilbyder at flytte IT systemer fra en gammel teknologi til en nyere og omkostningslav teknologi. Ville politikkerne blot få øjnene op for mulighedene, kunne vi langt nemmere tilbyde befolkningen den velfærd de efterspørger.

Øget velfærd

Skattelettelser

Kortere ventelister

Højere lønninger til offentligt ansatte

Bedre borgerservice

med andre ord, hvad man synes pengene er givet bedre ud på end at kaste dem i et 30 år gammel sort IT hul.


En simpel søgning på google ville give uanede muligheder for at undersøge hvad som kan lade sig gøre.



Hvorfor er der så ikke flere som gør det?

Det er ikke alment kendt blandt politikkere at der er den slags muligheder tilstede. IT er et lukket land for folk som ikke arbejder i branchen, så som jeg selv tydeligvis gør. Man skal forstå kræfterne før end man kan forstå hvordan man tøjler dem og IT bliver dermed et lukket land man lader de enkelte institutioner håndterer.

Jeg mener at man bør bringe emner som disse op i den igang værende valgkamp i stedet for at sidde og koge suppe på hvem der har det hårdest og hvem der skal have flest at de penge som der i forvejen ikke er flere af og som er afsat til anden side.

I stedet for at love vælgerne en masse goder skulle man hellere kigge systemerne efter i sømmene og se om ikke vi kunne skaffe ekstra ressourcer til den velfærd som alle beklager sig over ikke bliver tilgodeset.

Men til interesserede som læser denne min første politiske blog: Tag ikke mit ord for det undersøg sagen selv. Det er ikke fakta hevet ud af den blå luft. Hvert år spilder vi vores skatteyderes penge på at holde liv i en gammel øse som kunne have finansieret en ny af 120 gange i reperationsomkostninger og eftersyn.

Det er tid til at købe en ny bil, hvis vi forsat vil holde Danmark i overhalningsbanen.

Det er gode spørgsmål, men også meget traditionelle.

Er der ingen politikere der er interesseret i at indføre Demokrati 2.0? Hvor er visionerne om folkestyret i det 21. århundrede?

Med IT kan vi fundamentalt forbedre mulighederne for at demokratiet arbejder sammen med borgerne og borgernes ønsker og værdier.

Jeg har altid troet at demokratiet skulle være i udvikling, ikke kun i form af beslutninger, love og valg, men også i hvordan samfundet styres. Mens alt andet i verden er blevet nemmere og hurtigere og billigere, er det blevet besværligere at registrere et nyt parti og det eneste der kommer til folkeafstemninger er EU.

Reelt har der ikke været nogen forandring i borgernes muligheder for at påvirke styret siden før anden verdenskrig (når man ser bort fra valgretsalderen).

Giv mig Demokrati 2.0 hvor vi for eksempel kan flytte vores stemme fra et parti til et andet. Giv mig et demokrati 2.0 hvor alle altid har en stemme og altid kan flytte den, og hvor politikerne med det samme mærker deres vælgeres reaktion.

Giv mig et folkestyre, ikke et styret folk ;)

stemme fra et parti til et andet, når

Dem der stemmer ER kompetente, det er jo hele ideen med et folkestyre at vi har vores stemme, uanset hvor dumme andre synes vi er.

At oplyse folket er en anden udfordring som jeg egentlig ikke adresserede i mit indlæg.

Min pointe var at vi med it kan skabe langt bedre sammenhæng mellem befolkningens holdninger og politikernes politik, for eksempel ved at vi kan flytte vores stemme fra en kandidat til en anden, når vi ønsker det, fremfor kun at kunne tage stilling til parti-politik når regeringen udskriver valg.

Jeg efterlyser demokrati 2.0 fordi jeg tror på demokratiet og ønsker at udvide det, og jeg kan ikke forstå at "man" er så bange for at give folket direkte indflydelse?
Jeg er klar over at der er mange emner der ikke er tjent med en flertals beslutning, men lad os tænke konstruktivt og løse udfordringerne, i stedet for blot at sige at intet alligevel bliver bedre.

Hovedproblemet i dansk it er efter min opfattelse det primitive syn på hvad IT kan og skal bruges til.

Digitaliseringen rummer både enorme trusler, men rummer samtidig også en enorm mulighed for et land som Danmark.

Det afgørende forskel er om man sætter borgeren først og bruger den til at skabe en behovsdrevet digitalisering som fokuserer på aktivt at flytte kontrollen tilbage til borgeren i både den offetnlige og private sektor.

En sådan process ville både genoprette de fundamentale demokratiske retssikkerhedsmæssige principper, frigive mange af de ressourcer som spildes på bureaukrati og planøkonomi, åbne op for innnovation på tværs af barrierer, modgå megen af den voksende it-kriminalitet samt skabe en innovation-baseret eksport trukket af efterspørgselsdrevet innovation.


Det er desværre langt fra virkeligheden under det nuværende styre, som nærmest har satset på at gøre overvågningssamfundet til en realitet på bekostning af sikkerhed, retssikkerhed, samfundsøkonomi og de bredere livskvaliteter i et samfund, hvor hensynet til det enkelte mennesker vægter højere end teknokraternes styringsmani.

Alle værdikæder slutter hos mennesker - digitaliseringen kan bruges til styrke den behovs-drevne innovation eller modsat til at lade nogen (teknokrater eller kommercielle) sætte sig på stadigt større dele af værdikændeog diktere udviklingen. Eftersom det sidste led er infrastrukturen som i Danmark doministeres af karteller og teknokraternes magtinteresser, så vinder sidstnævnte.

Ministerium for ministerium har de nuværende ministre fejlet på it-området startende fra toppen med Finansministeriet, Jutitsministeriet og Indenrigsministeriet som de værste. Men man skal ikke glemme den intravenøse naboovervånging som dikteres af SKAT i denne forbindelse. Man har misbrugt digitaliseringen til at opbygge mere bureaukrati og centraliseret detailkontrol istedet for at gøre staten bedre til at indrette sig efter samfundets og den enkelte borgers behov.

Regningen falder både i form af et samfund i hastig tilbagegang, et demokrati på vej ud i dyb krise og spildte muligheder midt i en af verdenshistoriens største transformationer.

Danmark KUNNE have bygget fremtidige eksportsuccesser på ryggen af digitaliseringen - men man ender med ikke at have skabt en eneste successvirksomhed på ryggen af hele digitaliseringstransformationen. Hvem skal så betale for den fremtidige velfærd? De gamle virksomheder mister pusten på et tidspunkt. Og olien som har reddet Danmark de sidste 20-30 år er ved at slippe op - hvad så?

Folkestyret har svigtet næsten totalt og har reelt begået den dødssynd at afgive magten til teknokraterne i ministerierne uden at forholde sig til de kritiske aspekter af digitaliseringen. Teknokraterne har taget hele armen og er ved at indrette hele samfundet i deres ineffektiviserende og innovationsdestruktive billede.

Det bedste og klareste eksempel ses i sundhedssektoren, hvor man med L50B afskaffede samtykkeretten, underminerede sikkerheden i EPJ og samtidig overflyttede magten formelt til Indenrigsministeriets teknokrater. En sikker opskrift på fiasko.

Politikerne skændes om at fordele kagen, mens retssamfundet og samfundsøkonomien smuldrer under fødderne på dem.

IT er ikke et fag - det er i alt og man begår helt fundamentale fejl overalt, fordi vi har fået en embedsmandskultur uden blik for behov og innovation. Og fordi embedsmandskulturen har sat sig på folkestyret, så vi i dag sætter embedsfolk i Folketinget til at styre embedsfolk.

IT hører hjemme i statsministeriet med digitalisering med borgeren i centrum som grundstrategi og aktiv distribuering af magt og bevidst åbning for innovation som de vigtigste aspekter. Persondatalovgivningen skal reformeres med henblik på at sikre borgeren ejerskab og aktive kontrol med egne data, Digial Forvaltning skal bruges til aktivt at reformere hele embedsmandskulturen og flytte tilpasningsmekanismerne ud mellem borger og de servicesleverandører som lytter bedst til borgeren.

Og så skal vi selvfølgelig aflyse hele det paranoide overvågningssamfund, som teknorkaternes skræmmeretorik og magtmisbrug er ved at gøre til en realitet.

Desværre må man jo nok gøre sig klart at hovedparten af problemet er at de politikse partier er visionsløse og mnagler selv grundlæggende indsigt i udfordringerne i forbindelse med digitaliseringen.

Som man f.eks. ser i Børsen i dag er det en børnehave, hvor hvert parti i bedste fald er en eller anden kæphest som de rider. Men ingen er i nærheden af noget med visioner - og ingen er i nærheden af at have borgerne på agendaen.

Bilen peger mod bureaukrati og tvangskollektivisme, dvs. ressourcespild, centralisering, overvågning, umynddiggørelse, karteller etc. Men meget lidt konstruktivt.

Mest bekymrende er at man er i færd med at fryse katastrofen fast i en hardwarebaseret digitial signatur uden på noget tidspunkt at have tænkt sig om. Det er essensen af fiaskoen og man er end ikke nået til at overveje HVORFOR man skulle gøre det.

En (og specielt kun en) digital signatur som ikke har til formål at sikre borgerne og sætte borgerens behov i spidsen af digitaliseringen er døt til fiasko.