Hvad hvis du var statsminister, Jørgen Bardenfleth?

Folketingsvalg 2007:; Danmark skal have en it-minister, der kan omsætte stærke it-politiske visioner til virkelighed, mener Microsoft-direktør Jørgen Bardenfleth.

Artikel top billede

Jørgen Bardenfleth, administrerende direktør i Microsoft Danmark. Hvis du var statsminister, hvilket it-område ville du så sætte ind på som det første?

"Der er mangel på kandidater med en it-uddannelse, og mange virksomheder står med ubesatte it-stillinger.

Der er for få unge mennesker, der vælger en uddannelse, der fører til it-branchen, og derfor ville jeg som statsminister sørge for, at it-fagene prioriteres højt.

De unge skal vide, at it-jobs er spændende jobs med udviklingsmuligheder i Danmark og i udlandet.

Hvis vi fik flere til at søge ind på de tekniske uddannelser og it-fagene allerede i dag, vil vi inden for de næste par år kunne vende udviklingen og sikre, at der er tilstrækkelig med hænder og ikke mindst it-hoveder."

Hvem ville du så udnævne til it-minister?

"Danmark skal have en it-minister, der har mod og vilje til at omsætte stærke it-politiske visioner til virkelighed og sikre de bedst mulige rammer for både borgere og erhvervsliv.

Det politiske system skal bane vejen for, at Danmark i endnu højere grad kan udnytte de digitale muligheder, så vi kan fortsætte de seneste års gode vækst baseret på klog anvendelse af teknologi.

Desuden skal ministeren sikre, at it-politikken får anderledes høj bevågenhed politisk, så politikerne stræber efter it-ordførerskabet, og ministeriet bliver blandt de vigtigste."

Hvad ville du så gøre for it i erhvervslivet?

"Et større fokus på it vil hjælpe på manglen på arbejdskraft og styrke Danmark i den globale konkurrence.

Danmarks innovationsevne skal blive bedre, og it og teknologi kan transformere en god og innovativ idé til en succesfuld forretning.

Men det kræver arbejdskraft – et område hvor vi i Danmark står over for store udfordringer. Derfor skal erhvervslivet blive bedre til at integrere it i sine arbejdsgange.

Jeg ville derfor styrke mulighederne for innovation og afhjælpe den voksende mangel på medarbejdere ved at gøre erhvervslivet bedre i stand til at udnytte mulighederne i it, så vi gør den tilgængelige arbejdskraft mere effektiv."

Hvordan ville du så sikre, at det offentlige udnyttede hele potentialet i it?

"Først og fremmest – det skal være let og enkelt for borgere og erhvervsliv at kommunikere med det offentlige Danmark – it spiller en helt central rolle i denne sammenhæng.

Der er i dag planer for, at det skal ske fuldt digitalt inden 2012, men det kræver en løbende opfølgning at nå det.

Vi er for eksempel i gang med en proces for valg af åbne standarder til det offentlige Danmark.

En proces som skal gøre det lettere at integrere de offentlige it-systemer med andre fagsystemer og forbedre kommunikationen mellem det offentlige og omverdenen.

Valget af åbne standarder er et skridt på vejen til at gøre de offentlige processer bedre, men vi skal hele tiden forsøge at finde nye it-løsninger, der kan styrke den offentlige sektor til gavn for både borgere og virksomheder."

Navnenyt fra it-Danmark

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S