Hvad nu hvis du var statsminister, Tom Togsverd?

Folketingsvalg 2007: Marginalskatten skal ned og telereguleringen skal flyttes til konkurrencerådet, mener Tom Togsverd fra Itek.

Artikel top billede

Hvilket it-område ville du så sætte ind på som det første?

"Det vil være uddannelserne. På den korte bane har vi hevet mange mennesker til landet, og det skal vi blive ved med. Men it skal også ind i uddannelserne.

Jeg så gerne at it blev et faktisk blev et fag i Folkeskolen.

Unge tror ikke, det er et erhverv eller at det at udvikle løsninger er en karrierevej. Derfor, tror jeg, det vigtigste er, at få solgt it som et fag. Ikke bare noget man bruger som et redskab, men noget der er et fag i sig selv.

Og jeg kan ikke se nogen grund til, at man ikke skulle starte i Folkeskolen.

Samtidig kunne man have andre lærerprofiler som har læst noget andet og har andre kompetencer. It skal som fag være ligesom dansk og matematik. Det er noget enhver skal kunne noget om."

Hvem ville du så udnævne til it-minister?

"Jamen jeg er ikke sikker på, at vi skal have en it-minister. Jeg er godt tilfreds med den ministeropdeling, vi har nu.

Vi har en videnskabsminister, som har it som et af sine områder. Jeg synes egentlig, at han har gjort det ret godt.

Jeg ser it som en del af det videns-, teknologi- og innovationsområde, som VTU (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling) er. Vi var selv med til at foreslå, at man lavede VTU i sin tid.

VTU er faktisk svaret på nogle af de bønner, vi har haft. Men man skulle måske give nogle af de ministre, man udpeger, nogle gode råd.

Det eneste, jeg ville lave om, er telereguleringen. Det skal under afvikling og i stedet kædes sammen med konkurrencereguleringen.

Jeg synes, man skulle flytte opgaverne over i konkurrencerådet, så man får samlet tropperne.

Så længe det er to systemer, så er der jo en interesse fra telesiden i at holde liv i noget, som egentlig burde afvikles."

Hvad ville du så gøre for it i erhvervslivet?

"Her er der en formidlingsopgave. De fleste virksomheder burde jo se det som egeninteresse at modernisere og automatisere.

Men der er nok et felt af små- og mellemstore virksomheder, som har brug for, at man kommer ud og åbner deres øjne.

Den formidlingsindsats kunne man godt give noget mere. Rådet for Teknologi og Innovation, som gør en stor indsats her, kunne godt få lidt mere råderum og lidt flere midler at gøre godt med.

Og så skal vi have marginalskatten ned på indkomster. Og vi skal ned under de 50 procent. Dels for at få folk til at bestille noget mere, men også for at få lokket folk til udefra."

Hvordan ville du så sikre, at det offentlige udnyttede hele potentialet i it?

"Hvis vi skal løse problemet med, at der mangler uddannede indenfor flaskehalsområder som sygeplejersker og læger, så er der kun en vej ud af det.

Det er at investere meget mere i nogle it-løsninger, der kan understøtte det her, kombineret med bedre ledelse. Det vil også bidrage til, at vi får meget mere for pengene.

Her skal en ny finansminister give området meget mere opmærksomhed og også være langt mere krævende i forhold til ministerkolleger og i forhold til de kommunale parter.

Det er et joint venture. Vi skal alle sammen tænke nyt og anderledes og give det her en meget højere kvalitet."

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S