Syv folketingskandidater med it-titler

Folketingsvalg 2007 Ud af 808 folketingskandidater arbejder syv med it i hverdagen. Et fortrin når der skal diskuteres it-politik, mener de

Slagter, efterskolelærer, førtidspensionist og it-specialist - listen over kandidater afspejler befolkningen.

Men hvem har de bedste faglige forudsætninger for at lede landet og løse de udfordringer, Danmark står overfor?

Flere af kandidaterne, der har it-titler på visitkortet, er ikke i tvivl.

"Vi har et stort forspring, når vi henvender os til folk i miljøet. Vi kan tale med linux-folk og Microsoft-folk og forstå, hvad problemstillingen er," siger folketingskandidat og cand.it. Claus Christiansen fra Det Konservative Folkeparti.

Debatten kan man derfor tage på et mere kvalificeret niveau, mener han.

Claus Christiansen mener dog, at andre kandidater efter nogen tid har gode muligheder for at sætte sig ind i it-området.

"På miljø-området har andre jo en mere teknisk baggrund end jeg, men der kan jeg jo sagtens hente dem op. Jeg kan jo læse Lomborgs bog og så være med," siger han.

Tør diskutere it

Folketingskandidat og it-systemudvikler Mads Bondo Dydensborg, sidder i Frederikssund byråd for de Radikale.

Han peger på, at han som it-kyndig i højere grad tør blande sig i it-spørgsmål.

"Når vi bygger veje, svømmehaller og ældrecentre er alle pludselig vvs-mestre og tømre og sætter sig ind i tingene helt ned til hvordan køkkenet skal indrettes og næsten hvor mange blandingsbatterier, der skal være.

Men når det gælder it-projekter, er der en udbredt berøringsangst," siger han.

Mads Bonde Dydensborg mener det er et stort problem, der gør at det udelukkende er embedsmændene, der får lov at følge it-projekterne.

It-projekterne bliver desværre ikke fulgt politisk til dørs, mener han.

"Konsekvensen er, at når budgettet skrider med 50 millioner på en svømmehal er alle politikere oppe på mærkerne og der ruller hoveder, men når det gælder overskridelser på 50 millioner for it siger politikerne 'Nåh ja, det er it'," siger han.

Flere fra branchen

Med i optællingen over folketingskandidater fra it-branchen er ikke personer, der måske arbejder i it-virksomheder, men som har angivet konsulent eller for eksempel salgschef som deres stilling på Indenrigsministeriets offcielle liste over folketingskanditater.

Det er blandt andet tilfældet for Malou Aamund fra Ny Alliance.

De syv kandidater med it-titler:
Claus Christiansen, cand.it., København NV, Konservative.

Michael Rask Christensen, it-specialist, Taastrup, Kristendemokraterne.

Mads Bondo Dydensborg, it-systemudvikler, Frederikssund, Det Radikale Venstre.

Poul Andersen, telefonmontør, Middelfart, Socialdemokraterne.

Morten Dreyer, it-konsulent, Dragør, Dansk Folkeparti

Martin Skjødt Poulsen, it-sikkerhedsadministrator, Skanderborg, Dansk Folkeparti

Janus Kramer Møller, it-grafiker, Århus C, løsgænger.

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Consultant

Københavnsområdet

Paychex Europe

Product Manager, AI & Shared Capabilities

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job