Kendte web-applikationer er kørt frem i første geled på den enkle Linux-desktop

Danske supermarkeder: Ingen efterspørgsel på Linux


Publiceret d. 14. november 2007 kl. 12.02 | Antal kommentarer (7)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
De danske detailkæder Coop og Dansk Supermarked følger forsigtigt udviklingen i den amerikanske supermarkedskæden Wal-Mart, der har sat Linux-computere på hylderne til bundpriser.

Successen i USA har ellers været til at tage og føle på, i det ivrige netkøbere på blot få dage tømte Wal-Marts lager for for den billige Everex TC2502 Green gPC.

Det er en fuldt funktionsdygtig computer med en specialudviklet Linux-distribution præinstalleret, som sælges for omkring 1.000 kroner.

Ingen efterspørgsel
Hos Dansk Supermarked har Wal-Marts succes endnu ikke givet genlyd. Linux er der nemlig ingen, der efterspørger, lyder det.

"Det her er ikke et marked, der er særlig udviklet. Der er nærmest ingen efterspørgsel på Linux i øjeblikket. En gang imellem sælger vi computere uden styresystem, men det er de færreste, der kan håndtere det," siger Erik Eisenberg, informationschef i Dansk Supermarked.

Hos Coop har man heller ikke umiddelbart planer om at følge efter, selv om selskabet tidlgiere har forsøgt sig med en billig Linux-pc.

"I sommeren 2005 solgte vi en stationær pc med Linux for 2.999 kroner. Det solgte vi et pænt antal maskiner på dengang," siger Lasse Haakonsson, sortimentschef for elektronikområdet hos Coop.

Prisen er afgørende
Selvom man ikke er vant til at se på Linux som et forbrugerorienteret styresystem, så er Wal-Mart-computerens lave pris alligevel tillokkende for de danske detailkæder.

"I vores verden er pris afgørende. Den ende af markedet, somvi har bedst fat i, er meget prisfokuseret, og det er priskonkurrence, der driver det meste af vores computersalg," siger Erik Eisenberg.

Hos Coop ser man også prisen som en afgørende faktor.

"Vi ville være interesserede, hvis vi kunne ramme et prispunkt, som er så stærkt i forhold til markedet, at vi kan sælge nogle enheder," siger Lasse Haakonsson.

Han understreger dog , at det er vigtigt, at der er support bag enheden, hvis Coop skal tage et lignende produkt ind.

Indtil videre har tilbagemeldingerne på Wal-Marts hjemmeside været overvejende positive, og selvom der ikke er aktuelle planer, vil Dansk Supermarked holde øje med hvad der sker for Wal-Marts lavpris-Linux-eventyr.

"Vi kan vente god inspiration den vej fra. Amerikanerne er altid nogle år forud for os i forhold til forbrug, og vi vil altid gerne lære noget af en så stor og dygtigt ledet en virksomhed som Wal-Mart," siger Erik Eisenberg.

Web-applikationer frem på scenen
I styresystemet på Wal-Mart-computeren er der stor fokus på populære web-applikationer som Gmail, Facebook og Blogger.

Desuden er der installeret Open Office, Skype og en række andre gratis softwareløsninger. Et Google-søgefelt er placeret prominent, direkte på desktoppen.

Fokus på eb-applikationer gør behovet for rå kraft i computeren mindre, hvilket også er en af grundene til, at den relativt beskedent bestykkede maskine af flere brugere siges at være ganske hurtig at arbejde med.

Under den skinnende begynderoverflade er der dog stadig adgang til en helt almindelig Linux.

1,5 GHz
Producenten bag maskinen, Everex har ikke valgt den slagne vej for at nå den lave pris. Processoren er ikke fra hverken Intel eller AMD. I stedet har man valgt en C7-D-processor fra Via Technologies på 1,5 GHz.

Styresystemet er ikke hverken Windows XP eller Vista, men en letvægtsudgave af Linux, baseret på Ubuntu, der har fået navnet gOS og er specielt rettet mod nye brugere med simple behov.

Computeren kan køre Windows, men så vil brugere måske opleve den som en smule mere sløv i betrækket.




Kommentarer - Debatoversigt


Sommeren 2005
1 indlæg

Strømforbrug.
1 indlæg

Fokus...
1 indlæg

Prisen?
1 indlæg

Windows OEM billig - folk vil ha Windows.
3 indlæg

Hvorfor lige Linux?
1 indlæg

Stokkonservative eller uvidende
1 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Især jobsøgning via sociale netværk kræver en vis takt og tone. Læs her en række gode råd til at fremstå professionelt, når du netværker.
24. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | (1) | læs »

To eksperter vurderer, hvordan udsigten til job ser ud for de mange fyrede it-folk fra henholdsvis IBM og CSC. Faktisk har de flere kort at spille på.
24. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

De indsatte kan glemme alt om mobiler i landets fængsler, hvor der hersker strenge regler på området.
24. maj 2012 kl. 12.22 | læs »





 
White papers
This IDC White Paper aims to provide insight for IT managers and directors outlining the business...

I dette Computerworld webcast, ledet af Frank Deangelis, får du svar på alle spørgsmål vedrørende...

Windows 7 udgør både en mulighed og en udfordring for din virksomhed og dens it-afdeling....

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.