Anmeldere begejstrede for Google Android

Googles meddelelse om Android-platformen skabte en masse reklame i sidste uge, men først i går kunne udviklerne se, om Google havde udviklet en god platform.

Computerworld News Service Efter at have downloadet og gennemprøvet Googles Android softwareudviklings-kit i går, gav flere softwareudviklere platformen positive anmeldelser og kaldte den et friskt pust i en branche, der længe har været kendetegnet af lukkede apparater og software.

”Det man oplever med platforme som Microsoft Mobile er, at der er fokuseret mere på at overføre Windows-applikationer på mobilplatforme,” siger forfatter og programmør Evan Prodromou.

”Men det virker som om, Android har en anden tilgang til udvikling af applikationer. Det er et ret anstændigt første forsøg. Jeg gætter på, at der vil komme meget mere videreudvikling, men det er en god start.”

Behagelig overraskelse

Designer af mobilapplikationer Sean Moshir giver også Google høj karakter for at muliggøre peer-to-peer-kommunikation og for at skabe mulighed for, at mobiltelefoner kan sende og modtage data fra andre mobiler.

”De tjenester, der er inkluderet, er vigtige for, at udviklerne kan få de nyeste applikationer ud,” siger Sean Moshir, der har stiftet CellTrust i Arizona og er administrerende direktør for virksomheden.

Fabrizio Capobianco, administrerende direktør for virksomheden Finanbol, kalder Googles beslutning om at lave en open source-mobilplatform en behagelig overraskelse.

Han forventer, at virksomheden vil have succes med at få tredjepartsudviklere til at lave innovative applikationer til den.

Gør det selv-mobilplatform

Udviklere synes, det er bemærkelsesværdigt, hvor simpelt Android er. Udover at tilføje et par demo-applikationer har Google stort set overladt det til trejdepartsudviklere at skabe nye applikationer til platformen.

I en online-demo af Android viser Google, hvordan platformen kan bruges til at supportere sms, internet-browsing, Google mapping-software og en OpenGL 3D-grafikgrænseflade.

Google håber, at tredjeparterne vil bruge platformen til at udvikle applikationer, der er langt mere innovative og brugbare, end de har gjort hidtil og tilbyder sammenlagt 50 millioner kroner i præmier til de udviklere, der kan lave de bedste applikationer.

”Vi har ikke de bedste applikationer til Android-platformen endnu,” siger Sergey Brin, Googles teknologichef i demoen.

Fabrizio Capobianco mener, det er klogt at udlove pengepræmier til open source-udviklere, fordi det vil tiltrække flere udviklere til at skabe de typer applikationer, der vil hjælpe Android-platformen med at blomstre op.

Evan Prodromou siger, at Googles søgen efter tredjepartsudviklere vil blive hjulpet yderligere på vej af, at virksomheden bruger Linux som basisstyresystem med et Java-programmeringslag øverst.


Paranoid over Android?
Til trods for de positive anmeldelser har udviklerne fundet nogle kritikpunkter, der potentielt kan stå i vejen for, at det bliver taget i brug i hele mobilbranchen.

For eksempel er Sean Moshir bekymret for, at operatørerne låser styresystemet og dermed forhindrer applikationerne i at få adgang til telefonhardwaren. Det har været et problem med tidligere værktøjer såsom Java ME, siger han.

Operatørerne begrænser ofte antallet af applikationer, der kan køre på en mobiltelefon, fordi de ikke vil være nødsaget til at yde support, når der går noget galt, siger han.

Fabrizio Capobianco mener, at en af Googles udfordringer vil være at finde ud af, hvordan man kan tjene penge på platformen gennem markedsføring.

Mobiltelefoner er nemlig ikke ideelle til web-browsing, og han mener derfor ikke, at virksomheden vil få en særlig stor indtjening fra brugere, der opretter forbindelse til deres søgemaskine via deres mobiltelefoner.

Han mener derimod, at Google bør overveje at få virksomheder til at bruge platformenes lokationsbaserede tjenester i den lokale markedsføring.

Et andet potentielt problem er, at mange virksomheder muligvis ser Android-drevne mobiltelefoner som en sikkerhedstrussel, som kan gøre virksomhederne følsomme oplysninger udsatte mål for hackere.

Oversat af Mille Bindslev

ABENA

IT Administrator

Sydjylland

Netcompany A/S

IT Consultant

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Er du vores nye IT-supporter til Cyberdivisionens supportteam i Hvidovre?

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Vil du være med til at opbygge og udvikle Forsvarets dronekapacitet?

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS