Her er it-branchens bedste arbejdspladser 2007

IT-Branchens Bedste Arbejdspladser 2007: Microsoft er den danske it-branches bedste arbejdsplads 2007 - skarpt forfulgt af Cisco og Mjølner.

Artikel top billede

Jørgen Bardenfleth, administrerende direktør for Microsoft Danmark, står i spidsen for Danmarks bedste arbejdsplads. Foto: Mikael Rieck (Foto: Mikael Rieck)

Det danske datterselskab af den amerikanske softwarekæmpe Microsoft er it-branchens bedste arbejdsplads.

Det viser en undersøgelse foretaget af Computerworld i samarbejde med Great Place to Work Institute Danmark, IT-Branchen og Berlingske Nyhedsmagasin.

Kåringen sker blandt andet på baggrund af medarbejderundersøgelser.

Her vurderer medarbejderne eksempelvis deres karrieremuligheder og personlige udvikling, men også andre faktorer spiller ind, hvilket du kan læse mere om her.

Har Cisco i hælene

Microsoft fortsætter således med at imponere på HR-fronten, hvor selskabet i fjor løb med titlen som Danmarks bedste arbejdsplads.

Microsofts førsteplads blev hårdest truet af netværkgiganten Ciscos danske datterselskab og det århusianske udviklingshus Mjølner, der henholdsvis indtager konkurrencens anden- og tredjeplads.

Microsoft hiver blandt andet førstepladsen i hus takket være en effektiv it-understøttelse af HR-processer.

Du kan læse læse meget mere om de tre virksomheders indsats på HR-området ved at følge de nedenstående links.

1. Microsoft: It-styret HR-manual er hemmeligheden.

2. Cisco: Firmaet for familiemennesker.

3. Mjølner: Vi har droppet HR-afdelingen.

De 15 bedste

De tre selskaber var langtfra de eneste deltagere i konkurrencen.

Herunder kan du se og læse mere om de it-firmaer, der er blandt de 15 bedste arbejdspladser i den danske it-branche.

Lær blandt andet, hvad de gør for deres medarbejdere, og hvad de får ud af det.

4. Oracle: Medarbejdersamtaler og communities.

5. HiQ Wise: Kompetencegrupper og kolde kontanter.

6. Columbus: Familie og gøglershow.

7. NNIT: Mentorordning og kaffe med chefen.

8. NetDesign: Ildsjæle og bonusordninger.

9. HP: Talentjagt og storbonus.

10. Medtronic: Fokus på samfundssind.

11. Devoteam: Rollebaseret organisation uden titler.

12. Philips: Nej til stress og ja til coaching.

13. Steria: Overskudsdeling og personlige mål.

14. Motorola: Etik og Motocare.

15. EDB Gruppen: 21 dages udvikling om året.

Datapro bedst blandt de små

Som det fremgår af listen ovenfor, så er der tale om ganske store arbejdspladser.

Derfor har der fundet en separat konkurrence sted for virksomheder i den danske it-branche med færre end 50 medarbjdere.

I den underskov af virksomheder slutter ERP-huset Datapro fra Ballerup øverst, mens udviklingshuset Lenio og forhandleren Pc-Ware indtager de øvrige Top 3-placeringer.

Du kan læse korte portrætter af de bedste arbejdspladser i den danske it-branche med færre end 50 medarbejdere her:

1. Datapro: Kompetence, kompetence...

2. Lenio: Hurtigvokser med sænket undervogn.

3. Pc-Ware: Medbestemmelse før frynsegoder.

Læs meget mere om konkurrencen i den trykte udgave af Computerworld fredag.

Læs mere om it-branchens bedste arbejdspladser her.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S