Så meget tjener it-chefen i din kommune

Lønnen for landets 98 kommunale it-chefer er meget forskellige. Den ringest lønnede får godt 28.000 kroner om måneden. Den højest lønnede får knap 90.000. Se alle kommunale it-chefers løn her.

Artikel top billede

Se hvilke kommuner i landet, der aflønner deres it-chefer bedst.

Læs: Toplisten over kommunale it-lønninger.

Læs: Listen i alfabetisk rækkefølge i forhold til kommunenavn.

Lederen af it-kontoret på Ærø, Bettina Rosenbæk, tjener 28.512 kroner om måneden før skat.

I den anden ende af skalaen ligger naturligt nok de større kommuner som København.

Her tjener konstitueret direktør i Økonomiforvaltningen og Koncernservice, Ulrik Rosenberg, 89.673 kroner om måneden.

Det viser en undersøgelse af lønnen for den øverste it-chef i landets 98 kommuner, som Computerworld har udarbejdet .

It og økonomi

Ulrik Rosenberg forklarer, at man i København har valgt at tænke it og økonomi sammen i et shared servicecenter, Koncernservice, med 320 medarbejdere og en omsætning på 400 millioner kroner.

"Ideen er at levere billig og effektiv it til kommunens forretnings- og serviceområder, som skoler, borgerbetjening, børnepasning med mere," siger han.

Det nye center har eksisteret siden april 2007. Her vurderer man også hvilke nye områder, der har tilpas stor volumen på it-området til at det med fordel kan håndteres af Koncernservice .

"Vi fungerer som et normalt firma med indtjeningskrav," siger Ulrik Rosenberg fra Københavns Kommune med i alt 45.000 medarbejdere.

Klippekort til KMD på Ærø

Hos it-leder Bettina Rosenbæk fra Ærø ser hverdagen lidt anderledes ud. Hun har to medarbejdere under sig på it-kontoret.

"Vi har teknisk klippekort hos KMD, som anvendes til diverse opgaver af teknisk karakter i forhold til KMD programmer, server-/netværksopsætning, såfremt vi ikke selv er i stand til at løse opgaven," siger hun.

Ærø har godt 6.600 borgere og Bettina Rosenbæk servicerer 250-300 brugere.

Med 27.917 kroner i løn om måneden scorer it-udvikler Hans Fogh Rasmussen fra Samsø kommune den laveste løn.

Ifølge kommunen står han med ansvaret for it i kommunen, men Samsø kommune har outsourcet driften.

Derfor arbejder Hans Fogh Rasmussen med blandt andet kontrakter, IT-økonomi, interne netværk, opsætning af PC'er med videre samt undervisning.

Udover Samsø ligger ø-kommunerne Ærø, Fanø, Læsø og Bornholms Kommuner i bunden af listen over de 10 dårligst betalende kommuner.

Også den vestjyske kommune Lemvig er nærig med lønnen til it-chefen. Han får som den femte dårligst betalte it-chef i det offentlige 32.558 kroner om måneden.

46.217 i snit

Gennemsnitslønnen for it-cheferne i kommunerne er 46.217 kroner.

Det er lavere end både hos ministerier og regionerne, hvor it-cheferne i snit tjener henholdsvis 55.186 og 79.184 kroner.

Læs: Toplisten over kommunale it-lønninger.

Læs: Listen efter alfabetisk rækkefølge i forhold til kommunenavn.

Metroselskabet I/S

Senior IT Help Desk Specialist

Københavnsområdet

Køge Kommune

Specialist i Informationssikkerhed

Region Sjælland

Netcompany A/S

IT Consultant

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S