Her er Danmarks højeste offentlige it-løn

Få det fulde overblik over, hvad de it-cheferne i din kommune, region og landets ministerier tjener. Se hele Computerworlds undersøgelse her.

Artikel top billede

94.703 kroner om måneden.

Sådan lyder den højeste løn, før skat, men eksklusiv pension og bonusordning, blandt it-chefer i det offentlige Danmark.

Lønnen udbetales til direktør for it-området i Region Syddanmark, Niels Mortensen .

Tallene stammer fra en omfattende undersøgelse, som Computerworld har foretaget af lønnen for den øverste it-chef i samtlige 98 kommuner, fem regioner og 19 ministerier i Danmark.

Myndighederne er via aktindsigt blevet bedt om at oplyse lønnen for 'den øverste leder inden for it hos jer (it-direktør, it-chef, eller leder af it-afdelingen)'.

På de følgende to pladser kommer konstituteret direktør i Økonomiforvaltningen og Koncernservice, Ulrik Rosenberg, fra Københavns Kommune med 89.673 kroner om måneden, og it-direktør Jan Kold fra Region Hovedstaden med 82.919 kroner om måneden.

Her er de 10 bedst lønnede offentlige it-chefer.

Regioner punger ud

I top ti ligger alle fem it-chefer fra landets regioner.

Regionerne har ansvaret for blandt andet sygehusenes it. Tilsammen har de fem regioner 125.000 ansatte.

I den anden ende af lønskalaen finder man de it-ansvarlige hos de små kommuner, der så godt som ingen it-afdeling har.

Med 27.917 kroner i løn om måneden scorer it-udvikler Hans Fogh Rasmussen fra Samsø Kommune den laveste løn.

Ifølge kommunen står han med ansvaret for it i kommunen, men Samsø Kommune har outsourcet driften.

Derfor arbejder Hans Fogh Rasmussen med blandt andet kontrakter, it-økonomi, interne netværk, opsætning af pc'er med videre samt undervisning.

Udover Samsø ligger ø-kommunerne Ærø, Fanø, Læsø og Bornholms Kommuner i bunden af listen over de 10 dårligst betalende kommuner.

Også den vestjyske kommune Lemvig er nærig med lønnen til it-chefen. Han får som den femte dårligst betalte it-chef i det offentlige 32.558 kroner om måneden.

Her er de 10 dårligst lønnede offentlige it-chefer

Private foran

Gennemsnitslønnen for it-cheferne i kommunerne er 46.217 kroner, i ministerierne er den 55.186 kroner og i regionerne er den 79.184 kroner.

Den samlede gennemsnitsløn for alle it-cheferne er 48.964 kroner.

Det er næsten 2.000 kroner lavere end i den private sektor.

For nylig viste Computerworlds lønstatistik nemlig, at direktører og it-chefer i det private i år havde en månedsløn på 50.867 kroner per måned eksklusiv pension og bonus.

Forsvaret går forrest

Blandt it-chefer i ministerierne scorer chefen for Forsvarsstabens Udviklingsstab Lars Kragelund under Forsvarsministeriet den højeste løn.

Han får 67.827 kroner om måneden eksklusiv pension.

Den ringest betalte it-chef i ministerierne er koncern it-direktør Claus Hartmann Møller fra Trafikministeriet med 43.134 kroner om måneden.

Se it-chefens løn i din kommune.

Se it-chefens i løn i din region.

Se it-chefens løn i ministerierne.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS